Annonce
Danmark

Sprængt i stykker: Unge magnetfiskere fik granat på krogen og skyndte sig væk

Granaten, som tre kammerater søndag hev op fra Bygholm Sø, og som senere blev sprængt på stedet ved en kontrolleret sprængning. Foto: Sydøstjyllands Politi
Tre 20-årige kammerater fik sig noget af en overraskelse, da de søndag kl. 14.25 hev en rusten granat i land fra Bygholm Sø i Horsens. Ammunitionsryddertjenesten blev tilkaldt, og granaten blev sprængt i stykker under et større opbud af blå blink og nysgerrige.

Horsens: Det startede som en helt almindelig kedelig søndag, men endte med at blive en dag, som 20-årige Emil Langhoff fra Hovedgård og to jævnaldrende kammerater ikke sådan lige glemmer.

De tre venner fiskede nemlig en gammel, rusten granat op fra Bygholm Sø, og da politiet vurderede, at den var for farlig at fjerne, endte det med, at den blev sprængt i luften på stedet.

Sammen med et større opbud af blå blink og nysgerrige borgere overværede de tre venner det hele.

- Vi har fået blod på tanden efter mere, men det behøver dog ikke at være helt så spændende næste gang, lyder det mandag morgen med et smil fra Emil Langhoff.

Annonce
Det behøver ikke at være så spændende næste gang. Det kunne måske være sjovt at finde nogle gamle våben, der ikke er så farlige. Hvis vi havde taget granaten med op på vejen og tabt den, kunne den være gået af, og så var vi blevet dræbt på stedet.

Emil Langhoff, magnetfisker fra Hovedgård

Så løb vi bare væk...

Han fortæller, at de tre kammerater af og til fisker med magneter. Den støvsuger sø-bunden for metal og hiver alt fra øldåser til gamle ting fra krigen op.

Søndag fik venner dog bid af noget, der er lidt mere farligt end en øldåse.

- Det var en kedelig søndag, og vi havde den magnet, som vi måske har fisket med 10 gange. Det er en stor magnet, der kan trække 300 kg, og vi havde stået på den ene side af broen og ikke fanget noget. Vi gik over til den anden side, kastede magneten ud, og havde måske haft 10 kast og stået der i fem minutter, da den fik fat i noget stort, fortæller Emil Langhoff.

Han siger videre, at det var, som om fangsten gav sig lidt. Så fik magneten fat i noget mindre tungt, som de begyndte at trække i land.

- Granaten har en meget ikonisk finne, og da vi fik den hevet op og så finnen, smed vi den fra os, skyndte os at løbe op af skrænten og ringe til politiet.

Gjorde alt det rigtige

De var ikke i tvivl om, at det var en granat, de havde fisket op.

- Man fanger så meget, og det kunne lige så godt have været en gammel jernflaske. Men vi kunne kende granaten på finnen, siger Emil Langhoff, der har set mange billeder af gamle fund og derfor genkendte finnen og dermed granaten.

De skyndte sig at ringe til politiet, og har efterfølgende fået ros for, at de gjorde det helt rigtige.

- Når den har ligget i vand, bliver den meget ustabil, og det var også derfor, at den blev sprængt på stedet, siger han.

Da politiet ankom, fik de rekvireret ammunitionsryddertjenesten fra Skive, der, fortæller Emil Langhoff, kørte til Horsens med fuld udrykning.

Tjenesten ankom et par timer senere, og ca. kl. 19.30 blev granaten sprængt. Til stede var et større opbud af politi, ambulance og folk, der blev tiltrukket af de blå blink.

Det trak et større opbud af tilskuere og blå blink, da granaten søndag aften ca. kl. 19.30 blev sprængt. Foto: Emil Langhoff

Lige lovlig spændende

- Det var fedt! Der var sindsygt meget beredskab, blå blink overalt, og området blev spærret af. Vi stod 200 meter væk bag en lastbil, da granaten blev sprængt, og det gav et ordentligt skrald og et slag i brystet. Den har lavet et stort krater, og et egetræ tæt på fik sprængt et stykke af, siger Emil Langhoff.

Han og vennerne er ikke blevet skræmt af fundet.

- Men det behøver dog ikke at være så spændende næste gang. Det kunne måske være sjovt at finde nogle gamle våben, der ikke er så farlige. Hvis vi havde taget granaten med op på vejen og tabt den, kunne den være gået af, og så var vi blevet dræbt på stedet. Man skal aldrig pille ved sådan noget, pointerer han.

Flere granater fundet i området

Det er ikke første gang, der er blevet fundet granater ved Bygholm Sø.

I april 2006 fandt en 12-årig dreng en håndgranat i Bygholm Park. Ammunitionsryddertjenesten blev hidkaldt og tog granaten med til Skive Kaserne, hvor den blev sprængt.

10 år senere, i september 2016, fandt en 46-årig mand fra Højbjerg en håndgranat i Åbjerg Skoven ved Bygholm Sø. Også her blev hærens ammunitionstjeneste tilkaldt og valgte at foretage en kontrolleret sprængning på stedet.

For Emil Langhoff og hans to kammerater blev det, der skulle have været tidsfordriv på en kedelig søndag, til en lang dag.

- Men det var det hele værd. Det var meget, meget spændende. Politiet synes også, at det var fedt, griner han.

Det er formentlig tyske soldater, der under Den anden Verdenskrig smed granaterne i Bygholm Sø for at forhindre, at modstandsfolk og andre fik fingrene i dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce