Annonce
Alarm 112

Spritbilist bragede gennem villahaver i Ejby

Føreren af bilen er blevet sigtet for spirituskørsel. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe

Ejby: Onsdag aften må en husejer på Nørregade i Ejby have fået sig noget af en forskrækkelse.

Klokken 21.18 kørte en personbil pludselig ind igennem haven og fortsatte herefter ind i nabohaven, hvor bilen kolliderede med en mur.

Husejeren anmeldte straks uheldet til politiet, der sendte en patrulje afsted. Den udsendte patrulje fik med det samme mistanke om, at føreren af bilen var beruset. Han blev derfor taget med til en blodprøvekontrol.

Føreren af bilen var en 24-årig mand fra Vestfyn. Han erkendte på stedet at være skyld i uheldet, og han er nu blevet sigtet for spirituskørsel.

Den unge mand slap heldigvis uskadt fra det voldsomme uheld, hvor der kun skete materiel skade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Ny daginstitution skaber debat: Placering i Madsby er langtfra sikker, fastslår DF

Kultur

Et år efter nedlukning: Idrætsforeninger arrangerer virtuelt motionsløb

Annonce