Annonce
forside

Spritkørsel, sprit-tyv og truende adfærd i en ellers rolig weekend

Arkivfoto: Michael Bager

Selvom Sydøstjyllands Politi kunne berette om en stille og rolig weekend, er det alligevel blevet til et par sigtelser. Blandt andet til en 16-årig dreng, der kørte bil påvirket af stoffer.

Annonce

Fredericia: Fredag aften måtte en mandlig bilist bremse så hårdt op på Østjyske Motorvej ved Fredericia for at undgå at ramme ind i den forankørende bil, at han snurrede rundt i bilen og ramte autoværnet. Det kostede køretøjet et par buler, men bilisten - hvis alder og bopæl er ukendt - slap med skrækken.

En alkohol-tørstig tyv var på spil søndag morgen i Skærbæk. En 18-årig mand fra Fredericia brød ind i et fritidshus på Hagenørvej, hvorfra han stjal spiritus - det er hvert fald det, han nu er sigtet for. Politiets formodning er, at det var ham, der smadrede et vindue til fritidshuset i Skærbæk med et ukendt redskab og stjal adskillige spiritusflasker fra stedet. Han kom dog ikke langt med tyvekosterne. De blev kort tid efter fundet nær adressen. Samtidig fandt man den 18-årige fredericianer, som politiet anholdt og sigtede for indbruddet. Han blev senere løsladt igen.

Annonce

Ung med stoffer

Senere på eftermiddagen måtte en politipatrulje forbi en restauration på Købmagergade i Fredericia. Her blev en 43-årig mands truende og aggressive adfærd kvitteret med en sigtelse for overtrædelse af restaurationsloven. Desuden blev manden - der er fra Fredericia - bortvist fra stedet.

Natten til mandag, klokken 02.05, var den gal igen. Her tog en 16-årig dreng fra Fredericia en ganske uheldig beslutning, da han besluttede sig for at sætte sig i en bil og køre rundt i den. På Snaremosevej blev han stoppet af en politipatrulje, som kunne konstatere, at han slet ikke måtte køre bil, og at han derudover også var påvirket af euforiserende stoffer. I bilen fandt betjentene desuden halvanden gram hash.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Mand på Østerstrand truede med at stikke folk med kniv: Sigtet for trusler på livet

Annonce