Annonce
Fredericia

Støt kræftsyge børn med et måltid mad

Fra 30. maj til 8. juni kan man nyde en middag på den nyåbnede Restaurant Ros i Fredericia og samtidig støtte kampagnen "Kræft er ikke for børn". Arkivfoto: Yilmaz Polat

Fredericia: Kræftens Bekæmpelse og DinnerBooking er gået sammen om et nyt samarbejde, der skal rejse penge til kræftsyge børn.

Det betyder, at man fra 30. maj til 8. juni kan nyde en middag på den nyåbnede Restaurant Ros i Fredericia, og samtidig støtte kampagnen "Kræft er ikke for børn".

- Børn og unge, som rammes af kræft, er noget af det mest hjerteskærende, der kan ske. Med indsatsen "Kræft er ikke for børn" er vores ambition at sikre bedre behandlinger, at færre børn får kræft, og at flere overlever med færre senfølger. Vi har gjort det nemt for danskerne at støtte indsatsen ved at deltage i Spis & Støt, hvor man får mulighed for at få en fantastisk madoplevelse og samtidig støtte vores arbejde, fortæller Malene Jacobsen, projektleder på Spis & Støt, i en pressemeddelelse.

De penge, der samles ind under kampagnen, bliver øremærket til tre afgørende indsatsområder: Forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Man kan købe billetter til restauranten fra 25. april.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Åbent brev til byrådet i Fredericia: Tænk disse punkter ind i arbejdet med næste års budget

Læserbrev: På det ugentlige tværpolitiske, offentlige møde i Demokraticontaineren i Kanalbyen var emnet tirsdag 10. september "Velfærdspolitik i de kommende år i Fredericia". Som sædvanlig var der en livlig diskussion i en positiv ånd. Samtalen foregik endnu en gang på tværs af partiskel og andre interesser. Mødet endte ud med enighed om at opfordre byrådspolitikerne til at tænke nedenstående punkter ind i arbejdet med næste års budget. Vi håber, I vil sætte fokus på de svageste borgere og på arbejdsmiljøet for de kommunalt ansatte. Der var enighed om, at velfærden generelt skal være i centrum, og følgende områder blev specifikt nævnt som indsatsområder: Folkeskolerne. Der er kun fem kommuner i landet, der bruger færre økonomiske midler pr. elev. Var det en ide og en mulighed at tildele midlertidig "førtidspension” til syge borgere, så de får ro til at komme sig og samle kræfter, inden der tages stilling til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet? Fritidstiltag for den ungdomsgruppe, der ikke er knyttet til Ungdommens Hus. Sikring af, at frivillig indsats ikke på nogen måder indregnes i normeringsbehovet. Personale nok til at tage sig dybtgående nok af de underretninger, der indsendes til familieafdelingen. For at fremme arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser skal der være mindre kontrol og mere tillid, og i den sammenhæng vil det være en god idé at lade en stor del af arbejdsprocesserne bestemmes af selvstyrende teams. Det er vigtigt, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for de områder, der vedrører velfærden. Når forholdene er gode for de kommunalt ansatte, er der stor sandsynlighed for, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for disse områder, så der på sigt kan blive et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere at vælge imellem. Det er væsentligt, at der bliver lagt endnu mere vægt på et positivt og inkluderende menneskesyn i den kommunale organisation. Vi ønsker byrådet rigtig god arbejdslyst i processen med budgetforhandlingerne!

Annonce