Annonce
Fredericia

Støtte til børneidræt: Fredericia Kommune får tre millioner til at få børn i bevægelse

Fredericia Kommune har fået tre millioner kroner af Novo Nordisk Fonden til projekter, der skal få de 10-15-årige til at bevæge sig mere. Arkivfoto:Yilmaz Polat
Novo Nordisk Fonden støtter projekter, der går nye veje for at gøre 10-15-årige mere aktive, med 59 mio. kroner - heraf tre millioner til Projekt Let's Go i Fredericia.

Fredericia: To indsatser for at få de 10-15-årige i Fredericia Kommune op af stolene har fået et økonomisk skulderklap.

Projekt Let's Go! har fået tre millioner kroner af Novo Nordisk Fonden til deres arbejde med at få aktiveret de store børn og unge i kommunen. Det skriver fonden i en pressemeddelelse.

Novo Nordisk Fonden har i alt uddelt 59 millioner kroner til projekter landet over, der går nye veje for at få børn og unge til at blive mere fysisk aktive. De mange projekter, som fonden støtter, arbejder med, hvordan e-sport kan være med til få flere børn til at bevæge sig, hvordan unge frivillige kan trække flere unge med til gadesport, og hvordan man fremmer sport og fysisk aktivitet i udsatte boligområder.

Annonce

I Fredericia Kommune arbejder Projekt Let's Go! med idrætsfestivaler med skolerne, hvor idrætsforeningerne får mulighed for at præsentere deres sportsgrene for eleverne i 5. og 6. årgang. Projektets anden indsats, som fonden støtter, er "Bland selv idræt", som er et pas, som giver gratis adgang til tre forløb i løbet af et år. Her kan den unge sammen med klassekammerater blande idrætsaktiviteter i forskellige foreninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce