Annonce
Danmark

Støttepartier: S bør droppe omstridt navneændring

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Integrationsydelsen skal ikke omdøbes til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, mener støttepartier.

Integrationsydelsen skal bevare sit nuværende navn og ikke omdøbes til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, som det ellers er planlagt fra 2020.

Det mener De Radikale og Enhedslisten, der vil have udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til at droppe navneændringen.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Socialdemokratiet stemte for ændringen i februar sammen med den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti.

Men ifølge den midlertidige politiske ordfører for De Radikale, Kristian Hegaard, er ordet "hjemrejseydelse" stærkt problematisk.

- Vi skal motivere folk til at tage job og uddanne sig i stedet for at tale om hjemsendelser.

- Derfor bør regeringen bevare det nuværende navn og have fokus på netop integrationen, siger han.

Enhedslisten mener endda, at navneændringen med regeringsaftalen fra juni allerede er lagt i graven. Heri står der, at S-regeringen skal føre en politik "der fremmer integrationen", og at "der ikke er brug for symbolpolitik".

- Jeg betragter det som, at vi allerede har ændret navnet. Ordet hjemrejseydelse bliver slet ikke nævnt i regeringsaftalen.

- Der står i forståelsespapiret, at integration er en målsætning, siger udlændingeordfører Rosa Lund.

I SF kalder midlertidig politisk ordfører Kirsten Normann Andersen hjemrejseydelse for et ”elendigt udtryk” og for ”symbolpolitik”.

Partiet har dog ifølge ordføreren ikke taget stilling til, om man vil kræve det nye navn afskaffet.

I det udlændingepolitiske paradigmeskift, som blev vedtaget i februar, besluttede VLAK-regeringen sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at ydelsen fra den 1. januar 2020 skulle bære to navne.

For nyankomne flygtninge skal den hedde selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. For andre personer hedder den overgangsydelse.

Både De Radikale og Enhedslisten understreger, at de begge helst så, at den lave ydelse – uanset navn – helt blev droppet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Bredt forlig på plads: Flere upopulære spareforslag blev pillet af bordet

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fredericia

Private plejere og borgere mødte op til demonstration: Krævede svar på mange spørgsmål

Annonce