Annonce
Fredericia

Støv, vibrationer og støj: Tydeligere regler for byggearbejde skal sænke antallet af klager

Fredericia Kommune modtager årligt 20-30 anmeldelser om midlertidige aktiviteter, der kommer til at støje eller støve i forbindelse med byggearbejde. Sidste år modtog kommunen 18 klager over støj, støv, vibrationer eller andre gener fra disse aktiviteter. Arkivfoto: Mette Mørk
I 2019 modtog Fredericia Kommune 18 klager om gener fra bygge- og anlægsarbejde, og det er for mange, mener politikerne i miljø- og teknikudvalget. Nyt regulativ skal gøre reglerne på området tydeligere.
Annonce

Fredericia: Flere og flere borgere i kommunen klager over gener fra bygge- og anlægsarbejde.

I 2016 og 2017 modtog Fredericia Kommune tre-fire klager om året, i 2018 steg antallet til otte, og sidste år blev der 18 gange klaget over støj, vibrationer og lignende fra bygge- og anlægsarbejde.

Derfor ønsker miljø- og teknikudvalget nu at indføre et nyt regulativ, der skal tydeliggøre reglerne for både borgere og virksomheder. Håbet er, at særligt virksomheder kan bruge regulativet til at forebygge eventuelle gener.

Michael Lund Kristensen, der er formand for Fredericia Håndværkerforening, ser frem til, at der kommer et klarere regulativ på området.

- Det nye regulativ gør det klart for både bygherre og håndværkere, hvilke regler der gælder. Jeg håber også, at regulativet kan bruges som et værktøj, når vi er i dialog med de omkringliggende naboer, så vi undgår eventuelle misforståelser, siger Michael Lund Kristensen i en pressemeddelelse fra Fredericia Kommune.

Netop naboer til byggeprojekter skal ifølge forslaget orienteres af bygherren eller entreprenøren inden særligt støjende, støvende og/eller vibrationsfrembringende bygge- og anlægsarbejde.

Dette skal ske senest to uger inden, byggearbejdet begynder, via "centralt placerede opslag" eller ved "hustandsomdelte meddelelser". I beskeden skal naboerne blandt andet informeres om arbejdets karakter, varighed og hvilke gener der kan forekomme.


Jeg håber også, at regulativet kan bruges som et værktøj, når vi er i dialog med de omkringliggende naboer, så vi undgår eventuelle misforståelser.

Michael Lund Kristensen, formand for Fredericia Håndværkerforening


Regulativet skal også rammen for, hvornår arbejdet må foregå, og hvornår det senest skal anmeldes til kommunen.

Forslaget er sendt til behandling i økonomiudvalget og byrådet, inden det skal sendes i offentlig høring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Fredericia

Fem nye smittede med corona

Fredericia For abonnenter

Indtørret blod og kødrester på gulvrist: Slagterforretning får to sure smileys i træk og bøder for flere tusinde kroner

Annonce