Annonce
Fredericia

Stafet for 13. gang: Vi står sammen om et liv uden kræft

Det er blevet stadig mere populært at tilbringe et døgn eller nogle timer med at gå og være sammen på sportspladsen ved Erritsø Fællesskole, afd. Bygade, når Stafet For Livet finder sted. I år finder den 24 timer lange stafet sted 1. og 2. juni. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Fredericia: Danmarks hyggeligste stafet er ved at være på plads. Fra lørdag den 1. juni kl. 8.00 til søndag den 2. juni kl. 10.00 finder Stafet for Livet sted på sportspladsen ved den tidligere Bakkeskolen i Erritsø.

Det er 13. gang, at Danmarks ældste Stafet For Livet folder sig ud på den grønne plads med den 400 meter lange bane, hvor der uafbrudt i 24 timer bliver gået runder.

Det er ikke kun på banen, der er aktivitet i et helt døgn. Jesper Brock har i år overtaget hvervet som konferencier på scenen, hvor man blandt andet kan høre orkestret Ligefrem Lykkelig, Harmonikaklubben og Lungekoret.

Annonce

Også noget for børn

Viceborgmester Susanne Eilersen (DF) tager en pause fra valgkampen og holder åbningstale, mens socialudvalgsformand Peder Tind (V) står for afslutnings-talen. Ved den stemningsfulde lysceremoni kl. 22 lørdag aften taler sognepræst Nikolaj Frøkjær-Jensen.

For børnene bliver der ponyridning, hoppeborg, ansigtsmaling og mulighed for at studere en rigtig politibil, mens to betjente fortæller mere om deres erhverv.

De voksne kan få både fodpleje og massage. Erritsø Kirke holder åbent hele stafet-døgnet. Og man kan købe mad og drikke i cafételtet og få meget mere at vide om sundhed og kræft i oplysningsteltet.

Læs mere - også om tilmelding til stafetten - på www.stafetforlivet.dk/stafet/fredericia.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvorfor blander DF sig egentligt i regionernes og kommunernes anliggender?

Læserbrev: Dansk Folkeparti mener, at muligheden for betalt orlov til byråds- og regionsrådsmedlemmer skal forbydes. Det er en dobbelt standard, som DF spiller ud med. Det er det, fordi at en DF'er, der er medlem af Folketinget og samtidig er byrådsmedlem, modtager 24 månedslønninger på et år. Komisk. Hvorfor blander DF sig egentligt i regionernes og kommunernes anliggender? Kompetente formænd for regionsrådene og ansvarsbevidste borgmestre må være de bedste til at stramme tøjlerne, hvis orlov er et problem. Sagen er i virkeligheden den, at DF burde kigge på sig selv. Det er udpræget, at DF's folketingsmedlemmer også er valgt til et byråd - også kaldet et dobbeltmandat. For et folketingsmedlem er arbejdspresset på tinge noget, der let sniger sig op på en arbejdsuge med 60 timers arbejde. De betales godt for ulejligheden og trækker samtidig en række frynsegoder. Men når DF-folketingsmedlemmet også er byrådsmedlem, opstår den komiske situation. Der trækkes med store smil løn fra Folketinget samtidig med, at folketingsmedlemmet trækker løn og vederlag fra den kommune, hvor vedkommende sidder i byrådet. At være medlem af et byråd betyder tilstedeværelse i lokalsamfundet ugen igennem, hvad enten det er udvalgsmøder, invitation fra borgere eller interesseorganisationer m.v. Der kræves en arbejdsindsats fra et byrådsmedlem. Når folketingsmedlemmet så samtidig er f.eks. formand for et kommunalt udvalg, viceborgmester m.m., ringer kasseapparatet, og der aflønnes med flere hundredetusinde om året. Det er komisk, at medlemmer af Folketinget normalt kun er til rådighed i kommunen på mandage. Det skal ses i sammenhæng med, at de betales for hele ugen, men maksimalt er tilstede 20 pct. af tiden.

Annonce