x
Annonce
Fredericia

Standupperen Melvin fra Fredericia vandt to tv-priser: Sunday ku' også i torsdags

Melvin Kakozaa, tidligere Fredericia, vandt to gange ved TV2 Zulu Awards torsdag: Prisen som årets tv-vært og i kategorien "Da vi alle sammen grinte" for sit klassebillede. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Melvin Kakozaa er af TV2 Zulu kåret som årets vært for showet "Helt sort". Slog blandt andet bagedyst-Timm og den splitternøgne Ibi Støving fra datingprogram.

Fredericia: Den fredericianske komiker, Melvin Kakozaa, kunne smile bredt, da TV2 Zulu i torsdags holdt awardshow i forskellige underholdningskategorier - årets bedste på tv, på film, i musikkens verden med mere.

Melvin Kakozaa, der har baggrund i Uganda - men som ét år gammel kom med sine forældre til Fredericia i 1992 - vandt hele to priser: Som årets tv-vært i showet med ham selv i centrum "Helt sort", hvor Melvin nysgerrigt og med lune rejser rundt for at blive klogere på dansk kultur. Samt i kategorien "Da vi alle sammen grinte" for sit klassebillede.

Prisen som årets tv-vært snuppede Melvin Melvin Kakozaa endda foran Timm Vladimir fra "Den store bagedyst" og Ibi Støving, der stuntede splitter-afklædt ind på scenen, fordi hun er vært for "Date mig nøgen".

Annonce
Melvin er lige nu også hovedfiguren Sunday i 3. sæson af tv-comedy’en af samme navn, hvor FC Fredericia er rammen om skøre situationer og pinlig fodboldsatire. Arkivfoto: Nana Hanghøj

Årets tv-serie

Det kører i det hele taget for Melvin Kakozaa, som både kan opleves live og netop i 2. sæson af comedyserien "Sunday" på kanalen Xee. Her danner FC Fredericia rammen om skøre situationer og pinlig fodboldsatire. Serien tog i januar prisen som bedste comedy-serie ved uddelingen af Årets TV-priser.

Optagelserne af 3. sæson sluttede før jul. I den kommende sæson medvirker bl.a. Mick Øgendahl, og igen klasseskuespilleren, Birthe Neumann - sammen med en del statister. Blandt andet gode kræfter her fra Fredericia Dagblad.

Melvin har desuden spillet hovedrollerne i tv-serierne "Hesten og Gæsten" (2019) og "Melvin i Amerika" (2020). Det meste har den fredericianske komiker selv udtænkt og forfattet.

Vandt komik-DM

Melvin Kakozaa gik på Skjoldborgvejens Skole i Fredericia og senere på Fredericia Gymnasium.

Midt i gymnasietiden flyttede han dog til Kolding og senere til Aarhus, hvor han begyndte på læreruddannelsen. Den afbrød han imidlertid, debuterede som standupkomiker i 2016, vandt danmarksmesterskaberne i disciplinen i 2017 og har siden levet af sit talent for komik. Melvin Kakozaa har blandt andet optrådt på standupkomikernes scene nummer ét, Comedy Zoo, på Nationalmuseet, ved Smukfest i Skanderborg, Musikhuset i Aalborg og Glassalen i Tivoli i København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Genbrugspladserne: Christian Bro, her er løsningen

Læserbrev: Med reference til artiklen: Konservative ønsker åbning af alle genbrugspladser - 'ren populisme', mener S Vi har med reference kunnet læse i Fredericia Dagblad, at formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Christian Bro (S), er blevet forarget og mener, det er ren populisme og noget sludder, at De konservative i Fredericia anbefaler at åbne alle genbrugsstationerne i Fredericia ved hjælp at et online booking system. Jeg blev ærligt talt noget forundret over denne tilgang. Jeg mener, Christian Bros udtalelse er ren arrogance over for et åbent forslag, der vil gavne borgerne i Fredericia kommune og et forslag, der vil eliminere de trafikale problemer ved genbrugspladserne. Det er meget skuffende. Christian Bro mener, det vil pålægge kommunen en al for stor administrativ byrde, hvilket jeg 100% kan afvise. Så derfor har De Konservative i Fredericia taget sagen i egen hånd og undersøgt, hvem der kan udbyde et online booking system til Fredericia, hvad det vil koste og hvor hurtigt systemet kan implementeres. Vi har i dag været i telefonisk kontakt med Allan B. Johansen, vicedirektør, chef for genbrug og udvikling hos Affaldplus.dk. AffaldPlus driver i dag 20 genbrugspladser og 11 haveaffaldspladser fordelt på Sjælland. Lad mig uddybe nærmere. Systemet virker i bund og grund på samme måde, som når du booker et bord på en af byens restauranter. Du vælger en genbrugsplads og et ledigt tidspunkt for aflevering. Du angiver dit telefonnummer og din nummerplade. Herefter får du en elektronisk billet på SMS. Hvis du ikke kan bruge et online bookingsystem, kan du ringe til AffaldPlus og booke telefonisk, ligesom at booke bord telefonisk på en restaurant. Du møder herefter op med dit affald på det bookede tidspunkt og har 20 minutter til at aflevere det. Tidsintervallet kan frit defineres af kommunen. Fordelene ved et bookingsystem, fremfor intet system eller andre metoder, etc., er: 1. Ingen kilometerlange køer ved genbrugspladserne, som vi ser nu. 2. Der kan kun bookes det antal samtidige på genbrugspladserne, kommunen finder forsvarligt. (smitterisikoen minimeres) 3. Der er ingen CO2-udledning fra biler, der holder og venter i de lange køer og ingen farlige trafikale situationer 4. Borgeren er garanteret, at man kan komme til på det bookede tidspunkt uden at skulle holde i kø eller frygte, at der er for mange på genbrugspladsen samtidigt. Altså ingen unødvendig tidsspilde for borgerne Systemet kan implementeres på under fire timer, fra bestilling fra kommunen, til det fungerer for borgeren. Det koster ca. 15.000 kr. at implementere. Kommunen betaler 30 øre pr. elektronisk billet, der sendes pr. SMS til de borgere, der booker. AffaldPlus håndterer alle dem, der ikke kan håndtere onlinebookinger og ringer deres booking ind. Kommunen har derfor ingen administrative opgaver udover at kontrollere, at de, der kommer til genbrugspladserne, har booket. Det er ikke anderledes, end at der står en i dag og holder øje med, at der ikke lukkes for mange ind. Kommunen behøver ikke personale til at dirigere trafikken, da der ikke vil opstå køer. Systemet er blot et eksempel på et af de onlinebookingsystemer, der findes i dag, og et eksempel på et system, der bruges i andre kommuner, hvoraf nogle har brugt det i flere år med stor succes. Det er derfor mit håb, at Christian Bro vil sænke paraderne og kigge på forslaget. Det vil være til gavn for byens borgere og for begrænsningen af Covid19 og mindske de trafikale problemer. Christian Bro (S) er velkommen til at kontakte mig, hvis han har behov eller brug for hjælp.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Annonce