Annonce
Danmark

Statsministeren ser ingen klimaindsats uden erhvervslivet

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Onsdag præsenterer statsministeren en stribe klimapartnerskaber med erhvervslivet på Marienborg.

En lang række af Danmarks tungeste erhvervsfolk er onsdag samlet på Marienborg, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer regeringens samarbejde med erhvervslivet inden for klima.

Til stede er topdirektører som Lars Fruergaard fra Novo Nordisk, Henrik Poulsen fra Ørsted og Jais Valeur fra Danish Crown. De skal alle hjælpe regeringen til at nå en reduktion af drivhusgasser på 70 procent i 2030.

- Det er ikke så tit, jeg selv bliver imponeret. Men det gør jeg faktisk i dag, siger Mette Frederiksen.

- Klimaet fyldte meget i regeringsdiskussionerne. For at nå målene skal vi trække på alle dele af samfundet.

- Vi vidste ikke, om vi kunne få de tunge drenge og piger i gang. Men det kunne man. Det er jeg glad for og taknemmelig over. Jeg er sikker på, at vi er kommet mange skridt nærmere en klimareduktion på 70 procent, siger statsministeren.

Regeringen har været kritiseret for at have meldt ud, at klimaindsatsen ikke må koste arbejdspladser eller økonomisk vækst. Den linje fastholder statsministeren onsdag.

- Vi kunne godt nå målene ved at flytte produktion og virksomheder ud af Danmark. Men det ville bare flytte udledningen til udlandet.

- Vi skal holde fast i, at vi er et landbrugsland, et produktionsland. Men vi er også et klimaland, siger statsministeren og fortsætter:

- Dette her er ikke på bekostning af danske arbejdspladser. Men det er ikke en garanti for, at der ikke sker forandringer.

Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i Dansk Erhverv, er enig i, at klimaudfordringen ikke kun skal ses i et nationalt, men også globalt perspektiv.

- Danmark har en enestående mulighed for at løse det, samtidig med at vi sikrer vores arbejdspladser og velfærd, hvis vi ikke putter yderligere skatter og afgifter på virksomheder, siger han.

Hos Dansk Industri (DI) er administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen fokuseret på at bevare konkurrencekraft.

- Det er helt afgørende, at virksomheder og regeringen arbejder sammen om at finde fælles løsninger – og veje til, hvordan vi udvikler og finansierer dem på en måde, hvor vi bevarer virksomhedernes konkurrencekraft.

- Vi skal lykkes med den grønne omstilling uden at sætte danske arbejdspladser og fremtidig vækst på spil, siger han i en skriftlig kommentar.

Klimapartnerskaberne er en del af regeringens arbejde for at levere på det løfte, der blev givet under valgkampen om at sætte skub i kampen mod klimaforandringer.

De 13 partnerskaber skal være med til at finde de helt håndgribelige tiltag, der kan sænke Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. Et mål, som hovedparten af Folketingets partier støtter op om.

Regeringen har lagt op til en indledende indsats i flere trin. Først var det penge på finansloven. Inden jul skal en klimalov være færdig. Den skal sætte de juridiske og administrative rammer for fremtidens arbejde.

Til foråret vil regeringen så præsentere sin første klimahandlingsplan, der skal sætte reel handling bag ordene og levere tiltag, der mindsker udledningen af drivhusgasser, omstiller industrier og sætter Danmark på en grønnere retning.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Tidligere tyv gav gode råd om sikring mod indbrud: - Jeg har engang hentet en kogle på en scooter

Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Fredericia

De unge får kortere snor: Skoleleder sætter kontant ind mod snus solgt i skoletiden

Annonce