Annonce
Erhverv

STB Byg skal rejse 88 ungdomsboliger i Valby

STB Byg fra Vejle skal fra august og 15 måneder frem bygge 88 ungdomsboliger på Retortvej i Valby, hvis den afgørende byggetilladelse kommer på plads. Illustration: Retort ApS
Den vejlensiske entreprenørvirksomhed skal bygge 88 ungdomsboliger, som forventes klar til beboelse i slutningen af næste år. Det kræver dog en byggetilladelse inden august.
Annonce

Vejle: Det bliver den 63-årige entreprenørvirksomhed STB Byg fra Vejle, som fra august og 15 måneder frem skal bygge 88 ungdomsboliger på Retortvej i Valby sammen med sine underentreprenører og rådgivere.

Bygherre er Retort ApS fra Thisted, hvis tre medejere har ejet byggegrunden i Valby i omkring to år.

Det første, dybe spadestik kræver dog en byggetilladelse, som den private bygherre stadig afventer, inden de unge lejere kan begynde at kalde boligerne for hjem i slutningen af 2021.

- Vi meget frem til samarbejdet med bygherrerne, og fornemmer at det kan være starten på et tættere samarbejde i fremtiden. Det private segment er stadig en mindre del af STB Bygs omsætning, men et segment, som vi meget gerne vil vækste indenfor. Derfor er en reference som disse 88 ungdomsboliger vigtig for vores muligheder i fremtiden, fortæller administrerende direktør og partner i STB Byg Jens Winther i en pressemeddelelse.

Ungdomsboligerne opføres med røde mursten som en tung bund og lyse sinusplader som facade.

STB Byg, der beskæftiger 120 personer, samarbejder med Kullegaard Arkitekter  og Ingeniørfirmaet Henry Jensen i forbindelse med de kommende ungdomsboliger på Retortvej i Valby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Død person blev fundet i et grønt område ved Vognmagervej

coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Fredericia

Borgmester ser ikke corona forsvinde foreløbigt: - Vi skal være voldsomt disciplinerede

Fredericia For abonnenter

FHK er kommet tættere på toppen, men den er stadig langt væk

Annonce