Annonce
Rejser

Steder, du finder Hemingway på Key West

Den årlige Hemingway-look-alike-konkurrence er en af mange ting, Key West gør for at holde myten i livet på en turistvenlig facon. Konkurrencen tiltrækker hundredevis af mænd, der mener at have en slående lighed med den verdensberømte forfatter. Konkurrencen holdes på Sloppy Joe's, Hemingways påståede stamsted, på forfatterens fødselsdag 21. juli. Foto: Andy Newman/Florida Keys News Bureau

1 Hemingways første hjem på Key West

Da Ernest Hemingway (1899-1961) ankom til Key West i 1928, bosatte han og hustruen Pauline sig midlertidigt i en lille lejlighed på det, der dengang hed Trev-Mor Hotel på 314 Simonton Street. Her ligger i dag en privat residens - Casa Antigua - som ikke er åben for offentligheden, men det er den lille have foran huset.

Annonce

2 Hemingways hus

Den store hovedattraktion på Key West, når det gælder Hemingway, er ubetinget hans hjem på 907 Whitehead Street, der i dag er museum. Du kan gå rundt i det velbevarede hus på egen hånd eller deltage i en af de rundvisninger, der starter cirka hvert kvarter – og man får klart mest ud af besøget ved at gå med på dem. De er inkluderet i entréen (14 dollar), men det er god stil at give en skilling i drikkepenge til guiden. Rundviserne fortæller som regel underholdende og engageret om Hemingways årti i huset fra 1931-1940. Bemærk, at museet kun modtager kontanter.

3 Sloppy Joe's

I mange år var der strid om, hvor Ernest Hemingway i virkeligheden drak sine mojitos og daiquiris. Den store Sloppy Joe's-bar, der ligger på Duval Street, har taget navnet og æren, og her vælter turisterne ind fra morgen til aften. Stedet byder altid på livemusik og er et sjovt sted til peoplewatching og en glad aften i byen, men er du mere til en rolig drink, så gå på Captain's Tony skråt over for. Her siges det, at den oprindelige Sloppy Joe's lå i et nedlagt lighus. Der var vist i øvrigt også en Sloppy Joe's på Cuba, som dog er lukket i dag.

4 Hemingway Festival

Hvis du virkelig vil svælge i Hemingway-myten, så tag til den årlige Hemingway Festival, der altid afholdes på legendens fødselsdag den 21. juli. Her er oplæsninger af Hemingways litteratur, den berømte look-alike-konkurrence, hvor hundredevis af Hemingway-kopier strømmer til, og forskellige gøremål, som Hemingway elskede, blandt andet marlin-fiskeri på havet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];