Annonce
Læserbrev

Stem ja: OK20 giver mere til alle gennem hele livet

Alle disse ting er jo blot et lille udsnit af alle de gode ting, som forliget byder på. Derfor anbefaler både jeg og Metal Lillebælt som sagt at stemme ja ved den kommende urafstemning.

Læserbrev: Industriens overenskomst blev indgået for en måneds tid siden. Det blev et treårigt overenskomstforlig, som gælder alle ansatte i industrien.

Lad mig slå fast til at starte med: Jeg synes, det er et rigtig godt forlig, som giver meget mere til alle vores medlemmer.

Jeg vil derfor anbefale, på mine egne vegne og på min bestyrelses vegne, at stemme ja til forliget ved urafstemningen.

Det vil vi blandt andet, fordi frivalgskontoen har fået et markant løft, som giver mere til alle gennem hele livet.

Den bliver helt præcist hævet fra fire til syv pct., og det betyder, at alle ansatte i industrien kan se frem til flere penge, som de enten kan få udbetalt til at have det ekstra godt på ferien, til barnets anden sygedag, til flere seniordage eller til ekstra i lønposen.

For det andet sikrer forliget, at lærlinge allerede får indbetalt pension, fra de er 18, i stedet for 20 år som tidligere.

Det, synes jeg virkelig, er en god og vigtig forbedring, fordi det gør en stor forskel for vores lærlinge. Helt konkret betyder det 102.000 kr. ekstra i lommen den dag, de går på pension.

Derudover har man aftalt, at hvis man er så uheldig at blive opsagt, så har man ret til op til fem ugers efteruddannelse i sin opsigelsesperiode. Det er en god måde at skabe de bedste muligheder for at komme videre i sit arbejdsliv.

Der er også kommet en væsentlig forbedring, hvis man skulle være så uheldig at blive langtidssyg. Nu får man 14 ugers fuld løn i stedet for de tidligere ni uger.

Vi kan alle blive ramt af sygdom, og der er det vigtigt, at vi ikke bliver ramt på vores pengepung samtidig. Det hjælper forliget også på.

Alle disse ting er jo blot et lille udsnit af alle de gode ting, som forliget byder på. Derfor anbefaler både jeg og Metal Lillebælt som sagt at stemme ja ved den kommende urafstemning.

Men vigtigst af alt vil vi anbefale, at man stemmer lige meget hvad. Det viser en god opbakning til den danske model.

Martin Sørensen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Byråd vil skubbe millioner ud til anlæg - 100 nye job i 2020 og de første kort efter påske

Danmark

Liveblog: 161 er nu døde med coronavirus i Danmark

Annonce