Annonce
Danmark

Stemmer fra provinsen: Milliarderne er rullet ind til kommunerne i valgkampen

Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) i debatduel i Aabenraa styrket af avisen Danmarks politiske redaktør Thomas Funding. En af de få gange i valgkampen, hvor der både blev diskuteret udligningsreform, penge til flere børn og ældre og uddannelser i provinsen. Arkivfoto: Timo Battefeld
Provinsens borgmestre havde tre ønsker til politikerne i valgkampen: Milliarder til børn og gamle, udligningsreform og uddannelser til de mindre byer. De to sidste druknede i valgkampen, men milliarderne fik de faktisk lovning på.

På valgkampens første dag, definerede provinsens borgmestre de tre temaer, som de mente burde blive de vigtigste i valgkampen. Borgmestrene, der er frontkæmperne i det politiske led, når det handler om den borgernære velfærd, valgte emnerne:

1. Ny udligningsreform - underforstået at de rigeste kommuner med det bedste skattegrundlag i hovedstadsområdet, skal tvinges til at dele mere ud af deres rigdom til fordel for kommunerne i provinsen.

2. Milliarder til gamle og unge - altså at kommunerne kan være sikre på, at der følger penge med fra staten, når der i de kommende år bliver langt flere ældre og børn.

3. Uddannelser i provinsen - 82 procent af landets uddannelser ligger i de fire store byer, nu skal der skabes en mere ligeværdig balance.

De tre emner blev valgt ud af 35 borgmestre i Jylland og på Fyn.

Og allerede kort inde i valgkampen blev der leveret på det økonomisk tungeste af borgmestrenes tre ønsker: Venstre lukkede op for gaveposen og delte 69 milliarder ud til at sikre velfærden, når der kommer flere børn og ældre. Og Socialdemokratiet barslede med en decideret lov, der skal tvinge politikerne til at lade velfærdsmilliarderne følge væksten blandt børn og ældre.

Avisen Danmark er på valgkampens sidste dag vendt tilbage til borgmestrene for at høre, om valgkampen kom til at forløbe, som de havde håbet på:

Annonce

1 Ny udligningsreform: Rige kommuner skal give mere til provinsen

Ulrik Wilbek (V), borgmester i Viborg. Arkivfoto: Morten Dueholm

- Ulrik Wilbek (V), borgmester i Viborg, for dig var dette emne det vigtigste. Har partierne leveret det i valgkampen, du havde håbet på?

- Jeg har ikke set alle valgmøder, men jeg vil gerne erkende, at det er ikke det, der har stået forrest i diskussionen. Fra min side var det et ønske fra kommunerne under et, at vi får en udligningsreforform. Jeg tror bare ikke, det er særligt sexet af snakke om i en debat på tv, fordi der næppe er mange stemmer i det. Til gengæld har vi i Kommunernes Landsforening fået meget klare tilkendegivelser fra alle partier om, at den skal laves så snart, der er dannet en ny regeringen.

- Løkke og Frederiksen sagde i en debatduel i Aabenraa, at det var en bunden opgave i næste periode - det blev dog også sagt før sidste valg. Frederiksen talte om en udligningsreform, så det fremgik, at kommunerne i Nordsjælland i hvert fald ikke skulle vinde på den, mens Løkke sagde, at København ville komme til at betale, men konklusionen var, at begge dansede omkring den varme grød. Hvad tænker du om det?

- Alle ved godt, at det Løkke sagde, er rigtigt, men det væsentlige er, at der bliver lavet en retfærdig udligningsreform - den vil sikkert på nogle parametre ramme København, men man skal være klar over, at mange andre end København vil blive ramt. Den helt store trigger ligger i, at alle de 97 andre kommuner tror, de kommer til at få mange flere penge. Sådan tror jeg ikke, det bliver.

- Folketinget magtede ikke opgaven i denne periode - tror du på, at det vil lykkes nu?

- Jeg er helt sikker på det. Vi har kigget folketingspolitikere fra de store partier i øjnene, og de er helt klar over, at det skal laves nu. Det hele vil blive rørt op. Vi vil have en få udligningsreform i 2021.

2 Milliarder til velfærd: Flere ældre og børn kræver flere penge

Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense. Arkivfoto: Nils Svalebøg

- Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense, for dig var dette emne det vigtigste. Har partierne leveret det i valgkampen, du havde håbet på?

- Inden valget var jeg med til at samle 22 borgmestre om en kronik i avisen Danmark om dette emne. Ambitionen var, at få partierne til at melde tydeligt ud i valgkampen om, hvad de ville gøre i forhold til, at der kommer flere børn og ældre. Det lykkedes - der har været flere tunge udmeldinger. Lars Løkke kom på banen i starten af valgkampen ved at sige, at han ville bruge 69 milliarder, og så kom Socialdemokratiet med en velfærdslov, der skal sikre, at økonomien følger med, når der kommer flere børn og ældre. .

- Tror du så også på, at der sker noget efter valget?

- Det får vi at se, når der kommer forhandlinger mellem kommunerne og den kommende regering. En valgkamp ender hurtigt i afpresningspolitik, hvor man mener, at Christiansborg skal løse det hele. Jeg vil bare gerne have, at de tjekker ind i kampen, og så skal vi nok være der i kommuner til at hjælpe med at løse problemerne.

3 Uddannelser til provinsen: Det skal ikke bare være et storbyfænomen

Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg. Arkivfoto: Christer Holte

- Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg, for dig var dette emne det vigtigste. Har partierne leveret det i valgkampen, du havde håbet på?

- Det har næsten ikke fyldt noget i valgkampen. Jeg var dog lige ved at falde ned af stolen i fredags, hvor Socialdemokratiet kom med et boligudspil, der fokuserede på at skabe studieboliger i de fire største byer. Mange partier har slet ikke sagt noget om uddannelser i provinsen, men S kom her med nøjagtig det modsatte af, hvad jeg havde håbet på.

- Til gengæld har S både før og under valgkampen talt for at flytte 60 procent af velfærdsuddannelserne ud af de fire store byer. Det må vel glæde dig som borgmester i Esbjerg, selv om du er venstremand?

- Jo, men jeg har jo Esbjerg-briller på, og for os handler det lidt om nogle andre uddannelser. Vi har en nøgleposition på energiområdet og kommer til at have det på IT-området. Hvis man ikke er klar til at sikre uddannelser, der understøtter det potentiale, dræber vi væksten.

- Ærgrer det dig, at du ikke har hørt mere fra dit eget parti i valgkampen om uddannelser i provinsen?

- Jeg kunne da godt ønske mig, at det havde fyldt mere for Venstre. Ved årets begyndelse hørte jeg finansminister Kristian Jensen sige, at nu var det ikke længere det vigtige at flytte statslige arbejdspladser, men uddannelser, men det har bare ikke fyldt noget i valgkampen.

- Tænker du, at det kommer til at betyde noget, om der bliver blåt eller rødt flertal?

- Jeg håber selvfølgelig, at Lars Løkke Rasmussen fortsætter som regeringsleder, men uanset om forsknings- og uddannelsesministeren bliver rød eller blå, vil jeg invitere mig selv på en kop kaffe med det samme.

- Hvis skyld er det, at emnet har fyldt ganske lidt i valgkampen?

- Man kan nok generelt konkludere, at de emner, der fylder meget for os borgmestre, ikke nødvendigvis fylder meget for befolkningen.

Rød og blå blok om velfærdsmilliarder

Blå blok: Venstre har lovet at følge med det demografiske træk - altså at tilføre tilstrækkeligt med penge til velfærdsområdet, så det nuværende serviceniveau kan opretholdes, når der bliver flere børn og gamle i fremtiden. Partiet vil bruge 69 milliarder frem til 2025. Det er både Liberal Alliance og Konservative lodret imod - de vil hellere effektivisere, så man kan få mere velfærd for færre penge. DF er helt på Venstres hold.

Rød blok: Socialdemokratiet har også lovet at følge med det demografiske træk. Deres model er en velfærdslov, der sikrer, at økonomien følger med stigningen i antallet af børn og ældre. Det er helt problemfrit i forhold til partierne til venstre for dem, SF, Enhedslisten og Alternativet. Radikale er helt med på, at der skal følge penge med, når der bliver flere børn og ældre, men synes det er en dårlig ide ligefrem at indføre det som lov.

Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Varme Titans kan gøre det igen

Debat

Debat: Hvornår bliver det fornuftens tur?

Det synes at være en naturlov, at politisk ledede processer vil føre til et overforbrug af ressourcer og problemløsninger, der ikke fungerer efter hensigten. Behovet for mærkesager på venstrefløjen har nu ført til en klimafokusering helt ude af proportioner. Den grønne hjernedød har indfundet sig, og snart sagt alt skal dreje sig om dette, hvis ikke krænkelsesidioti. Det betyder, at vi nu er ved at sætte turbo på historiens største omgang fejldispositioner. Vi har i forvejen spildt enorme ressourcer på vindteknologien. Problemet er her, at enhver uden teknisk indsigt kan fatte og forstå måden, hvorpå en vindmølle og en solcelle producerer strøm. Det gør disse teknologier kommunikationsmæssigt egnede som løsningsforslag, hvis CO2 er det problem, man forudsætter. Men klimafolkene glemmer at fortælle hele historien om disse energikilder, nemlig den samlede økonomi, der knytter sig hertil. Det er vistnok korrekt, at man nu, når vinden blæser og solen skinner, kan producere strøm med et omkostningsforbrug, der kan konkurrere med kulkraft. Problemet er, at sådanne beregninger kan laves på mange måder, og jeg føler mig ikke overbevist om, at det glade budskab dækker over en relevant helhedsbetragtning. Dels fordi prisen for at nå hertil har været offentlige tilskud frembragt ved mange års elafgifter m.v., som jo er et udtryk for penge, der så ikke kunne bruges til andet f.eks. sundhed, infrastruktur eller det unævnelige - større privatforbrug for borgerne. Men den allerstørste omkostning til sol- og vindskabt energi er den enorme produktionskapacitet, der altid skal stå klar til at levere strøm, når vind og sollys ikke er til stede. Det vil sige traditionelle elkraftværker og eltransportsystemer til andre lande. Kapacitetsomkostningerne til disse anlæg er enorme og upåvirkede af, hvor godt det går med vind og sol på enkelte dage. Sol- og vindkraft er simpelthen ikke økonomisk forsvarligt i så stor skala, som der lægges op til, før man har løst problemet med energiopbevaring. Og det problem er langt fra løst. Vi hører godt nok om ideer og forsøg - for eksempel at alle el-bilers batterier skulle kunne bruges som decentral strømbank. Men der er langt til målet. Hvis alle elbiler i USA i dag blev bragt i anvendelse efter denne model, havde man eksempelvis strøm til 18 sekunders forbrug i landet. Men nu bliver det meget værre: Det er fuldstændigt umuligt at komme godt fra den omstilling til elbiler, der fra politisk hold lægges op til jævnfør de opstillede mål. At lade Danmark ekspandere denne omstilling i førertrøjen kommer uvægerligt til at koste os levestandard, men kan måske honorere nogle politiske ambitioner. Det har altid kostet at være first mover, og den udbygning af elnettet, vi snakker om her - kombineret med, at elbiler er dyrere at fremstille - vil blive en lammende oplevelse for samfundsøkonomien. Og så kan vi glæde os til problemerne, når batterierne i bilerne stille og roligt begynder at blive lidt slappe og skal renoveres eller skrottes. For slet ikke at tale om de nye ulykkestyper, vi kommer til at opleve. De nyeste batterityper vil ved alvorlige ulykker udløse uslukkelige brande. Hvorfor i alverden kan danske politikere ikke forlige sig med et internationalt tilpasset forandringstempo i stedet for at lege fandango med danskerne liv og levestandard? Hvis man vil reducere CO2-udledningen, er der for mig at se kun følgende, der giver mening: At bruge mange flere ressourcer på forskning og udvikling af teknologier, der kan løse problemerne med CO2-fri energi-generering og lagring fremfor på kort sigt at øge ressourceforbruget på vind- og solenergi. Sidstnævnte fungerer som at tisse i bukserne - det føles måske godt nu, men er helt uhensigtsmæssigt på længere sigt. Bruge kræfter på at få alle lande med. Det er komplet meningsløst, hvis danskerne pisker sig selv for at reducere CO2, medens mange lande i vid udstrækning synes at negligere CO2 som værende det mest påtrængende problem. Det er i øvrigt tankevækkende, at store kraftfulde lande som USA, Kina, Indien, Rusland ikke synes at prioritere CO2-reduktion særlig højt. Kunne man forestille sig, at det skyldes, at éntydigheden vedrørende CO2 som den store synder ikke findes tilstrækkelig dokumenteret, og at man selvfølgelig ikke vil kaste de begrænsede ressourcer efter en tvangstanke? Det skal gøres klart for alle, at klima- og miljøproblemer er to forskellige problemkredse - med enkelte overlap. Vi skal ubetinget arbejde for at have rent vand, luft og jord! "Miljøet kan og skal vi gøre noget ved - klimaet kan vi trygt overlade til naturen." Dette synspunkt er underbygget i Johannes Krügers bog fra 2016, "Klimamyten - et opgør med tidens CO2-panik". Klimaforandringer har fundet sted til alle tider, og lige nu befinder vi os i en periode mellem to istider, der har varet i 11700 år. I løbet af den tid har vi haft syv perioder med global opvarmning, hver afløst af efterfølgende nedkøling. Den nuværende opvarmningsperiode er så den ottende, som set over et langt tidsspænd ligger indenfor det normale.

Fredericia For abonnenter

Måske ny ansøgning om lov til flere boliger i Erritsø: Investorer ser åbning

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];