Annonce
Alarm 112

Stjal Rema-varer for flere tusinde: Nu er kvinde blevet dømt

En kvinde havde ikke lyst til at oplyse sit eget cpr-nummer, da politiet havde fat i hende i 2016. Her blev hun dengang snuppet i butikstyveri fra Rema i Fredericia. Nu er hun blevet dømt i sagen. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Fredericia: Selvom sagen er knap fire år gammel, slap en nu 23-årig kvinde ikke for straf, da sagen om tyveri skulle behandles ved retten.

Kvinden bor i Brønshøj, men den 12. oktober 2016 befandt kvinden sig i Fredericia, hvor hun sammen med to andre for pressen ukendte personer gjorde sig skyldig i tyveri.

De tre personer stjal dagligvarer for i alt 3190 kroner. Det fremgår ikke af anklageskriftet, som Fredericia Dagblad har fået aktindsigt, hvilke dagligvarer der var tale om.

Udover tyveriet valgte kvinden også at oplyse et forkert cpr-nummer, da politiet bad om hendes personlige oplysninger.

Det er også strafbart.

I alt blev kvinden idømt 10 dages betinget fængsel og valgte i retten også at kende sig skyldig i begge forhold.

Med den betingede fængselsstraf fulgte der en prøvetid på et år.

Den 23-årig kvinde valgte at modtage dommen. Det oplyser anklager i sagen, Tobias Engby fra anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia For abonnenter

Eftertanker om FC: De næste to uger definerer sæsonen

Annonce