Annonce
Erhverv

Stolt varehuschef klar til at tage imod efter million-modernisering

Vinafdelingen har holdt flyttedag og ligger nu ved siden af slagterafdelingen. Det er varehuschef Peter Lund Tørving godt tilfreds med. Foto: Flemming Larsen
Varehuschef i Føtex markerer moderniseringen i fem dage fra mandag i næste uge. Snoren til festen med kunderne klippes på torsdag.
Annonce

Vejle: Det er en stolt Peter Lund Tørving, varehuschef i Føtex i Nørregade i Vejle, der er klar til at markere varehusets million-modernisering sammen med kunder og personale. Festen finder sted torsdag 31. oktober og fredag 1. november.

Føtex på gågaden er blevet bygget om fra påske til nu, og det vel at mærke, mens varehuset har holdt åbent.

- Jeg er stolt over resultatet. Og både personalet og jeg har fået mange positive kommentarer fra kunderne undervejs. Selv om hele varehuset er blevet moderniseret, og der er blevet rykket godt og grundigt rundt på de forskellige afdelinger, har kunderne bakket os op hele vejen, fortæller Peter Lund Tørving.

Kiosken er blevet lidt mindre, bagerafdelingen lidt større. Bagerafdelingen har udvidet med convenience food, Varehuset har fået en ny bolig- og livsstilsafdeling, og alt, der har med kolonial at gøre, er blevet samlet. Det samme gælder skønhed og pleje.

Men den helt store forandring er, at varehusets store frugt- og grøntafdeling er blevet rykket ind midt i butikken og nu er en naturlig del af slagter- og delikatesseafdelingen.

- Slagteren og delikatessen har byttet plads, og butikken har fået spritnye kølemontrer, forklarer Peter Lund Tørving.

Selv om hele varehuset er blevet moderniseret, og der er blevet rykket godt og grundigt rundt på de forskellige afdelinger, har kunderne bakket os op hele vejen.

Peter Lund Tørving, varehuschef

Annonce

Holdes sammen med kunderne

Million-moderniseringen fejres som nævnt med kunderne, og det er der ifølge varehuschefen en særlig grund til.

- Kunderne har siden påske levet med vores byggerod, blandt andet har hele slagter- og delikatesseafdelingen været spærret helt af, fordi der skulle bygges nye faciliteter til blandt andet vores slagtere.

- Der er blevet moderniseret med nye frost- og kølerum. Og slagteren kan nu se kunderne, mens udskæringerne foretages, siger Peter Lund Tørving.

Føtex tager mandag hul på fem dage med festivitas.

Mandag morgen deler varehusets maskot Føtæsk 500 smurte rundstykker ud i krydset Vedelsgade/Ved Anlæget, og tirsdag eftermiddag kan man møde ham på gågaden.

Torsdag er der gratis morgenbuffet og kaffe til kunderne, mens snoren til Vejles nye Føtex klippes af viceborgmester Dan Arnløv Jørgensen (K).

Brian Hansen har ansvar for frugt og grønt og fødevareafdelingen og kan glæde sig over en ny afdeling. Foto: Flemming Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia For abonnenter

Eftertanker om FC: De næste to uger definerer sæsonen

Annonce