Annonce
Kultur

Stopper ved udgangen af måneden: Musicalakademiet skal have ny leder

Thomas Agerholm er uddannet skuespiller. I 2007 blev han studieleder med ansvar for det faglige indhold på Musicalakademiet, inden han i 2012 blev uddannelsesleder. Arkivfoto: Mads Hansen
Efter at have haft stillingen i syv år stopper Thomas Agerholm ved udgangen af måneden som uddannelsesleder på Musicalakademiet. Han vil i stedet have mere tid til at instruere, og han fastholder sin tilknytning til akademiet.

Fredericia: Musicalakademiet i Fredericia skal inden for de kommende måneder have en ny øverste leder.

Thomas Agerholm, der har været en del af uddannelsen siden 2007, fratræder sin stilling som uddannelsesleder ved udgangen af måneden. Han vil i stedet fokusere mere på instruktørarbejde og desuden fortsætte på Musicalakademiet som underviser, instruktør og fagspecialist.

Han tidligere har instrueret musicals som "Seebach", "Klokkeren fra Notre Dame" og "Shu-bi-dua The Musical".

- Musicalakademiet er jo på mange måder mit hjertebarn. Derfor er det selvfølgelig svært at forlade det som leder, men jeg glæder mig også til at have en anden funktion, siger 44-årige Thomas Agerholm.

Den nu snart tidligere uddannelsesleder var i sit virke med, da alle de danske statslige og statsligt støttede scenekunstuddannelser på videregående niveau blev samlet under Den Danske Scenekunstskole i 2015. Det var også i hans tid, at Musicalakademiet fik status som en bacheloruddannelse.

- Jeg er meget stolt af at have været med til at føre uddannelsen over i det format. Det har været hårdt arbejde, men jeg synes også, vi har en uddannelse, der står stærkere end nogensinde, fordi vi er en del af en større skole, og fordi vi er blevet bachelorakkrediteret, siger Thomas Agerholm.

En stor kapacitet

Rektoren for Den Danske Scenekunstskole, Mads Thygesen, roser Thomas Agerholm for de to ændringer. Samtidig mener han, at Thomas Agerholm har været vigtig for det faglige niveau, Musicalakademiet har i dag.

- Han har virkelig fornyet uddannelsen og givet den kunstnerisk og metodisk flyvehøjde. Samtidig har han formået at have et aktivt kunstnerisk virke, hvor han har lavet nogle af de mest markante musicalforestillinger i dansk teaterhistorie.

- Vi ser det egentlig som en naturlig udvikling, at Thomas gerne vil ud og instruere, og vi ser også, at han kan spille en rolle på skolen i fremtiden. Han er en uhyrlig stor kapacitet, som de studerende sætter meget stor pris på, siger Mads Thygesen.

Netop de studerende er blandt det, som har gjort størst indtryk på Thomas Agerholm gennem årene som uddannelsesleder.

- Man kommer meget tæt ind på de her studerende og kan følge deres udvikling og senere også deres professionelle virke. Det kommer jeg til at savne at være tæt på, siger han.

Processen med at finde en afløser, der fremover får titel af lektor, er allerede i gang. Mads Thygesen fortæller, at skolen er i et rekrutteringsforløb, og at den kommende leder efter planen udnævnes inden sommerferien.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Autocampere overnatter på Østerstrands p-plads: Må man det, spørger læser

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Mohamed og Rim kom til Danmark for seks år siden - nu har de åbnet skrædderi i gågaden

Fredericia For abonnenter

Ugens udvalgte: Ferien er over os - lidt endnu

Fredericia

Asfaltarbejde på Strandvejen og Vestre Ringvej de kommende uger: Vejene skal fræses og have ny belægning

Alarm 112

Designlampe og kontantbeløb stjålet: Politiet advarer om flere indbrud i ferien og beder folk kigge over naboens hæk

Kultur For abonnenter

Fredericia-børn nyder sommerlejr for udsatte: - Vi er ikke bare veninder, vi føler os som søstre

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur For abonnenter

Anmeldelse: En lyrisk ørkenvandring med 'Sommerferiedigte'

Fredericia

Omdiskuteret butik lukket: Den er solgt, siger ejer

Indland

Brostrøm: Overvejelse af tredje stik kan blive nødvendigt

FC Fredericia

FC Fredericia kom torsdag tættere på en komplet trup - men der mangler stadig spillere

Fredericia For abonnenter

Vaccination af børn i fuld gang: 12-15 årige i Fredericia mødte frem til pop up stik mod corona

Fredericia

Bred interesse for smalle veje: Prinsessegade er noget rod

Annonce