Annonce
Fredericia

Stor fremgang for Konservative: Kæmpe ros til David Gulløv

Konservative gik frem i Fredericia. Kandidaten David Gulløv har gjort et kæmpearbejde, mener partiets lokalformand. Foto: Ludvig Dittmann
De konservative fik et flot valg i Fredericia og fik 1135 stemmer flere end sidst. Den lokale kandidat David Gulløv får kæmpe ros fra vælgerforeningens formand. - Vi så helt rigtigt, da vi valgte ham, siger Klaus Nielsen.

Fredericia: Konservative kan glæde sig over en stor fremgang i Fredericia.

Med den lokale kandidat David Gulløv i spidsen hentede partiet 1774 stemmer i fæstningsbyen. For fire år siden fik partiet 639 stemmer, og i partiet er der stor glæde over fremgangen.

- Det er jo helt vildt, og jeg er meget glad for resultatet, siger Klaus Nielsen, som er formand for den konservative vælgerforening i Fredericia.

Han sender stor ros til partiets kandidat i Fredericia, 42-årige David Gulløv:

- David er jo den helt rette som kandidat, og jeg er glad for, at vi kørte ham i stilling til det. Han er formand for Fredericia KFUM, han er en dygtig skolelærer og en typisk konservativ vælger. Han er stille og rolig, taler pænt til folk, og han har nogle gode mærkesager, siger Klaus Nielsen.

Både på landsplan og i Sydjyllands Storkreds har partiet fået et godt valg, og partiet har vundet et kredsmandat i Sydjylland. Klaus Nielsen erklærer sig "Pape-stolt" og ser frem til at se de personlige stemmer i eftermiddag. Som spidskandidat i storkredsen har partiet Niels Flemming Hansen fra Vejle.

- David har gjort et kæmpearbejde, og det har vores spidskandidat Niels Flemming Hansen også, siger Klaus Nielsen, der håber, at sidstnævnte bliver valgt.

Annonce

Gulløv: Tom for ord

David Gulløv var på valgaftenen til fest på Børsen i København hos partiet, og torsdag morgen klokken 8.00 mødte han ind på jobbet som skolelærer på Ullerup Bæk Skolen på Nørre Allé.

- Jeg er da pavestolt over resultatet og utrolig glad for den fremgang. I går fik jeg sms'er fra folk, der skrev, de havde stemt på mig. Og jeg så resultaterne gå ind, og det gik godt. Jeg er lidt tom for ord i forhold til den tillid, som folk viser, sagde David Gulløv, da Fredericia Dagblad fangede ham i en pause på skolen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce