Annonce
Debat

Stor udskiftning af ledere i Fredericia Kommune: Kommunalbestyrelsen har svigtet

Jens Jørn Pedersen. Arkivfoto

Læserbrev: Nu kommer det frem i småbidder, hvor meget kommunalbestyrelsen har svigtet.

Det bliver også klart, at det har kostet Fredericia Kommune millioner af kroner, måske et tocifret mio. beløb, at kommunalbestyrelsen med Jacob Bjerregaard Jørgensen i spidsen har svigtet deres ansvar ved ikke at have eller bringe sig indsigt i, hvorfor så mange ledere og mellemledere ser ud til at være opsagt.

Tre kommunaldirektører opsagt i løbet af syv år. Det peger ikke på de ansatte som svigtende, men det peger på de ansættende. De har ikke været i stand til at læse situationen godt nok.

Utrolig meget peger på Jacob Bjerregaard Jørgensen som den, der ikke er i stand til at læse de mennesker, der ansættes.

Dernæst peger det på især den socialdemokratiske gruppe med Søren Larsen som leder. Han har ikke sammen med den socialdemokratiske gruppe været i stand til at løfte den opgave, de hver især har sagt ja til.

De skulle med Søren Larsen i spidsen have sagt fra på et meget tidligere tidspunkt. Men det fortæller vel egentlig, at heller ikke Søren Larsen har evnen til at kunne læse mennesker, hvilket er en nødvendig lederegenskab.

Karsten Byrgesen er nu ude med, at det også er for dårligt, men han glemmer, at han absolut har et medansvar for, at det er gået, som det er.


Hvis vi som borgere i Fredericia Kommune skal tage vort demokratiske ansvar på os, så vil det være vanskeligt at stemme på nogen af de nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer til efteråret.

Jens Jørn Pedersen


Hvis vi som borgere i Fredericia Kommune skal tage vort demokratiske ansvar på os, så vil det være vanskeligt at stemme på nogen af de nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer til efteråret.

De har alle i større eller mindre grad været medansvarlige, men det er især den socialdemokratiske gruppe, der har svigtet og fralagt sig ansvar.

Det håber jeg tydeligt kommer til udtryk til efteråret.

Indtil valget 16. november kan hvert enkelt kommunalbestyrelsesmedlem få mulighed for at klargøre, hvilken form for ansvar de vil tage på sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Fredericia

Efter kritisk rapport: Fem satsninger får støtte fra brandingpuljen

Annonce