Annonce
Erhverv

Stor virksomhed i Fredericia hepper på de 1550 nye studiepladser i Vejle: - Der er en nærmest umenneskelig efterspørgsel

Esben Kolind Laustrup, administrerende direktør i Bankdata, forventer, at det bliver lettere at rekruttere til hovedkontoret i Fredericia, hvis IT-Universitetet får en afdeling i Vejle. Foto: Bankdata
Bankdata skal ansætte 100-150 medarbejdere alene i år. - Vi kunne ansætte en hel årgang fra Aarhus Universitet, siger direktøren.

Vejle: Tanken om at oprette en aflægger af IT-Universitetet i Vejle med op mod 1550 uddannelsespladser og et årligt optag på 400 vækker glæde hos Bankdata med hovedkvarter i Fredericia.

Virksomheden, der blev stiftet i 1966, er en af Danmarks største IT-virksomheder med 500 ansatte i Fredericia, 300 i Silkeborg og 50 i Aarhus og står ifølge administrerende direktør Esben Kolind Laustrup over for at skulle ansætte 100-150 nye medarbejdere i 2021.

- Vi kunne ansætte en hel årgang fra datalogi på Aarhus Universitet - og det ville alligevel ikke være nok. Vi oplever, at det er sværere at rekruttere til vores hovedkvarter i Fredericia end til afdelingerne i Aarhus og Silkeborg. Simpelthen, fordi de nyuddannede ofte bosætter sig der, hvor de er blevet uddannet. Derfor vil det være en gave for hele IT-branchen i Trekantområdet, hvis der oprettes en uddannelse i Vejle, siger Esben Kolind Laustrup.

Annonce

Bankdata leverer softwareløsninger til den finansielle sektor - blandt andet net- og mobilbank-løsninger samt værktøj til bankrådgivere. Virksomheden er først og fremmest på udkig efter softwareudviklere til de nye stillinger.

- For os vil det være en kæmpe fordel, hvis IT-Universitetet kommer til Vejle, så vi i fremtiden kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra lokalområdet. Der er lige nu en nærmest umenneskelig efterspørgsel på arbejdskraft inden for vores branche, og jeg er sikker på, at hvis IT-Universitetet kommer til Vejle, vil det øge udbuddet af arbejdskraft i branchen, fortæller Esben Kolind Laustrup.

Knast i forhandlingerne

Hvorvidt planerne om at oprette en afdeling af IT-Universitet bliver til virkelighed, afgøres i disse dage, hvor Folketingets partier drøfter regeringens udspil om at oprette 25 nye uddannelsestilbud i provinsen og til gengæld reducere optaget i de fire største byer.

IT-Universitet har betinget sig, at der ikke reduceres i antallet af studiepladser på uddannelsen i København, hvis planerne i Vejle realiseres. Det kan blive en knast i forhandlingerne, erfarer Vejle Amts Folkeblad.

Annonce

Politisk opbakning

Fra de lokale folketingsmedlemmer er der opbakning til forslaget.

- Det er et fantastisk forslag, som vil give et løft til det stærke IT-miljø, vi allerede har i Vejle, og som vil være med til at løse en del af den store udfordring i Østjylland og Trekantområdet med mangel på arbejdskraft på IT-området. IT-ordfører støtter jeg det 100 procent. Jeg har også talt med vores uddannelses- og forskningsordfører Ulla Tørnæs om forslaget. Hun støtter det også fuldtonet og vil kæmpe for, at det bliver en del af aftalen, lyder det fra Venstres Christoffer Melson.

Det går planen ud på

  • IT-Universitetet, Vejle Kommune og Dandy Business Park underskrev i sidste uge en hensigtserklæring om at søge politisk opbakning til, at IT-Universitetet opretter 400 årlige studiepladser på bachelorniveau i Vejle.
  • Det forventes, at cirka 50 procent af de færdige bachelorer vil fortsætte på en kandidatuddannelse, som IT-Universitetet også vil udbyde i Vejle.
  • Det betyder, at IT-Universitetets nye campus i Vejle efter fuld indfasning af både bachelor- og kandidatuddannelser vil have 1550 indskrevne studerende, der producerer 1260 studenterårsværk (STÅ) om året.
  • Finansieringsbehovet for IT-Universitetet i form af øget grundtilskud til uddannelser og basismidler til forskning er 131 millioner kroner om året efter fuld indfasning.
  • En forudsætning for forslaget er, at IT-Universitetet ikke skal reducere antallet af studiepladser i København.

- Med regeringens udspil skal der løses flere ting på en gang: På den ene side skal vi have flere unge til uddanne sig uden for de største byer. Det er nødvendigt for at tiltrække arbejdskraft. For vi ved, at de unge er tilbøjelige til at bosætte sig der, hvor de uddanner sig. Desuden ved vi, at vi kikker ind i faldende ungdomsårgange. Derfor er en af forudsætningerne, at vi skruer ned for antallet af studiepladser i de store byer, når der oprettes nye pladser uden for de store byer. Grundlæggende er jeg positivt stemt for det vejlensiske udspil. De kommende forhandlinger vil vise, hvordan fordelingen vil blive, lyder det fra Birgitte Vind (S).

Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten her

Fredericia For abonnenter

Den nye Lucullus rykker nærmere på sin åbningsdag: Ansættelserne er i gang

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Efter Bjerregaard-sag: Forstå, hvorfor et nederlag i Fredericia vil gøre særligt ondt på Socialdemokratiet

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia kom hjem fra Esbjerg med mere end tre point: Nu kan det ikke gå galt

Fredericia

Husker du målhundene Jonas og Soffi? Ib fra Snoghøj underholdt til byfester og på landets fodboldstadioner

Alarm 112

Lys i voldgraven udløste stor-alarm - dykkere gennemsøgte koldt vand men fandt kun lygte

FC Fredericia

Træner Michael Hansen savnede mod og beslutsomhed: Det kom, og så tog FC Fredericia tre point med hjem fra Esbjerg

Middelfart For abonnenter

Padelcenter i Middelfart tæt på åbning: Spil på to udendørs baner til halv pris den første måned

Erhverv

Lizette Risgaard: Kommuner og regioner skal bruge vores penge ordentligt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Fredericia

Reaktioner efter meningsmåling: Træls start for vagthund, borgmester har misundelige kolleger, og K jagter tredobling

Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia

FC Fredericia For abonnenter

Det var solidt mere end prangende: En enkelt FC Fredericia-spiller stak dog ud

Annonce