Annonce
Trekantområdet

Storcenter frygter ikke kundeflugt efter krav om mundbind: - Kravet er ikke en overraskelse for os

Fra på torsdag bliver det et krav, at man skal bære mundbind, når man færdes her i Kolding Storcenter. Foto: Søren Gylling
Ledelsen for Kolding Storcenter havde forventet, at der på et tidspunkt ville blive indført krav om at bære mundbind i storcentrene. Center manager tror, at kunderne stadig vil komme trods krav om mundbind.
Annonce

Kolding: Der skal nok fortsat strømme kunder til Kolding Storcenter, selv om det fra torsdag i næste uge bliver et krav, at man skal bære mundbind overalt i storcentret.

Det er center manager i Deas, der driver Kolding Storcenter, Lotte Vestergaard Skou, overbevist om, efter at regeringen fredag aften bebudede nye restriktioner, blandt andet krav om mundbind i alle landet storcentre fra på torsdag.

- Vores kunder er så omstillingsparate, og er så vant til de forandringer, der er kommet, at jeg ikke tror, det bliver noget problem. Hver gang der er kommet en ny restriktion, så har alle været dygtige til også at klare det. Og det her klarer vi også, siger Lotte Vestergaard Skou.

Hun forklarer, at hun ikke blev overrasket, da hun fredag aften hørte om mundbindskravet i storcentre.

- Vi har tænkt, at det ikke var et spørgsmål, om der kom et krav om mundbind, men om hvornår det kom. Vi havde forventet, at det ville blive næste skridt, siger hun.

Hun peger på, at det allerede eksisterende krav om at bære mundbind, når man går og står på restauranter, og når man for eksempel går ind til en koncert, ikke har stoppet folk i at gå ud, og derfor tror hun, at de fleste mennesker heller ikke vil se det store problem i at skulle bære et mundbind, når de færdes i et storcenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce