Annonce
Fredericia

Strømafbrydelse kunne mærkes: Dagligvarebutik måtte lukke kunderne ud, mens engelsktimen bød på gyserhistorie

Gerhard Ettrup var en travl, men effektiv herre, da han rykkede ud til transformatorstationen ved Fredericia Fjernvarme på Indre Ringvej. Foto: Søren Gylling
Rema-købmanden og gymnasieeleverne var blandt dem, der mærkede konsekvensen af strømafbrydelsen onsdag formiddag. Alt imens knoklede servicetekniker på at genskabe forsyningen.

Fredericia: Husene på Nørrebrogade er mørklagte. Om det er, fordi folk har smuttet derfra og taget på arbejde, er uvist. Strømmen er nemlig gået, som det tydeligt ses i lyskrydset, hvor Indre Ringvej skærer. Her sniger de fleste bilister sig roligt over, mens en enkelt har mere fart på.

Inde på Fredericia Gymnasium er der enkelte lamper, som er tændt. Nødlamper til når uheldet er ude, og man har brug for lys til at orientere sig. Heldigvis er vintersolen så småt stået op og lyser ned gennem ovenlysvinduerne. Så lige på det punkt skaber det ingen udfordringer.

Straks anderledes var det for rektor Poul Erik Madsen, da han skulle orientere eleverne om strømafbrydelsen. Kaldesystemet, der skal give beskeden ud i de enkelte lokaler, er ude af drift. I stedet måtte han en tur rundt i de enkelte lokaler for at fortælle om situationen.

Annonce

- Strømafbrydelsen har givet store problemer for undervisninger, for internettet på elever og lærernes computere var nede, forklarer rektoren, som dog tager den midlertidige afbrydelse med ophøjet ro.

- Jeg sad selv inde på mit kontor, da det skete. Pludselig sagde det klik, og så var alt lyset ellers væk, siger Poul Erik Madsen.

Poul Erik Madsen måtte onsdag formiddag en tur rundt i klasselokalerne på Fredericia Gymnasium. Kaldesystemet ud til de enkelte undervisningslokaler var ude af drift, så beskeden om strømafbrydelsen måtte gives ved personligt fremmøde. Foto: Søren Gylling

- Vi forsøger selvfølgelig at fortsætte undervisningen efter bedste evne, men det skaber da nogle problemer. Særligt for den eksperimentelle undervisning, siger rektoren, som erindrer, at det er sket før.

- Men det ligger mange år tilbage.

Byens vigtigste mand

Få hundrede meter fra gymnasiet er Gerhard Ettrup i gang ved transformatorstationen ved Fredericia Fjernvarmes central på Indre Ringvej.

Serviceteknikeren fra Trefor udfører om muligt den vigtigste opgave i byen i dette øjeblik, imens han kommunikerer med en kollega, der er på medhør via telefonen. For det almindelige lytter er det volapyk, men kommunikationen foregår hurtigt og effektivt.

- Nu er strømmen tilbage, konstaterede serviceteknikeren til sin kollega i telefonen, da en lampen i baggrunden atter lyste op. Foto: Søren Gylling

Efter et par minutters arbejde i stationen, ses det øjensynlige bevis på, at strømmen er genoprettet. Lyset kommer tilbage. Det sker cirka 9.20.

- Vi har en fejl på et kabelstykke, der ligger mellem en række stationer, og der skal vi have lokaliseret, hvor fejlen ligger, så vi kan koble det stykke kabel ud, så vi kan få spænding på det hele igen, fortæller Gerhard Ettrup.

Nordby uden strøm og varme

Kl. 8.30 gik strømmen i nordbyen. Trefor El-net oplyste, at 1722 husstande var uden strøm.

En montør blev sendt til området, og det viste sig hurtigt, at der var tale om en nedbrud i 10 kV-forsyningen.

kl. 9.45 kunne Trefor meddele, at strømmen var tilbage.

Fejlen var opstået i forsyningen fra et 10 kV-kabel mellem 10 Kv-stationerne på Egumvej og Nørrebrogade.

Samtidigt med, at strømmen gik forsvandt varmen fra 3000 husstande.

Fredericia Fjernvarmes station på Indre Ringvej blev ramt af strømudfaldet, og derfor forsvandt varmen.

Der var udsigt til at varmen først ville være retur ved middagstid, men de første husstande kunne melde, at varme var tilbage allerede kl. 10.30.

Strømafbrydelsen har ingen sammenhæng med de andre afbrydelser, der har været den seneste måned.

- Men de handler alle om kabelfejl. Det her var på højspændingssiden, mens de andre var på lavspændingen, så der har været flere ramte kunder her, siger han, inden han haster videre for at få strømmen tilbage til de sidste ejendomme, der stadig er ramt.

Annonce

Gyserhistorie i engelsktimen

Tilbage på det nu oplyste gymnasiet er der frikvarter, og snakken flyder lystigt mellem de mundbindsklædte elever på gangen. Ved kantinekøen står Helene Nielsen, Liv Bruun, Lykke Nissen og Gustav Yde fra 2.e.

- Vi var i gang med at skrive aflevering, da strømmen pludselig gik. Så det måtte vi droppe og i stedet fik vi læst gyserhistorie op af vores lærer, forklarer de om den engelsklektion, der netop er overstået.

Vi var i gang med at skrive aflevering, da strømmen pludselig gik. Så det måtte vi droppe og i stedet fik vi læst gyserhistorie op af vores lærer.

Elever fra 2.e på Fredericia Gymnasium
Helene Nielsen, Liv Bruun, Lykke Nissen og Gustav Yde fik en anderledes oplevelse med fra skoledagen, da strømmen pludselig gik 25 minutter henne i dagens første lektion. I pausen kunne de imidlertid glæde sig over, at den var tilbage. Foto: Søren Gylling

- Vi fik da et chok, da det skete. Normalt kan lyset godt slukke, hvis vi sidder meget stille i lokalet, men det her var anderledes. Vi kunne høre, at der blev en smule uroligt i de andre lokaler. Særligt ude på gangen kunne høres, fortæller de sammen og konstaterer, at det er dejligt, at strømmen er vendt retur.

Annonce

Flaskeautomaten driller

En anden, som sætter stor pris på, at nedbruddet blot varede en lille time, er Rema-købmand Philip Hovad på Egeskovvej.

- Strømafbrydelsen betød, at kassesystemet var nede, så vi kunne ikke ekspedere kunder. Det var selvfølgelig træls, at de måtte gå forgæves og blive lukket ud, men det varede heldigvis ikke så lang tid, påpeger han med et travlt med overbærende smil.

Hos Rema 1000 på Egeskovvej gav strømafbrydelsen enkelte problemer for købmand Philip Hovad, der måtte arbejde på at få skydedøren til at åbne ordentligt. Da strømafbrydelsen stod på, måtte han midlertidigt lukke butikken og hjælpe kunderne ud, da den manglende strøm gav problemer ved kassen. Foto: Søren Gylling

Selvom kasseekspederingen foregår i bedste velgående igen, ses konsekvenser af strømafbrydelsen stadig. I åbningen driller skydedøren købmanden, da den åbner for voldsomt op. Også flaskeautomaten har der efterfølgende været problemer med, oplyser købmanden.

- Men det påvirker ikke vores fryse- og kølervarer, når det står på i så kort tid. Vi har også en nødgenerator, som kan tage over, når det sker, så selvom vi selvfølgelig havde været afbrydelsen foruden, skal det nok gå, siger han.

Selvom strømmen midlertidigt gik, var Fredericia Gymnasium på ingen måde mørklagt. Nædlamperne var desuden fortsat i drift. Foto: Søren Gylling

På Egeskovvej kunne Crossbridge Energy (tidl. Shell) raffinaderiet også mærke strømudfaldet.

- Når der sker et udfald, som det der skete onsdag morgen, så lyder alarmerne også her. Men vi har systemer, som griber fejlen, så der ikke sker alvorlige udfald. Derfor er det kun nogle enkelte pumper, som vi har været nødt til at genstarte. Det er pumper til spildevandssystemet, og dermed ikke vitale dele af raffinaderiet, oplyser Torben Sørensen, pressechef ved Cross Energy.

1722 husstande i den nordlige del af Fredericia var onsdag morgen ramt af afbrydelsen, der var den fjerde i Fredericia Kommune siden 2. december.

Lyskrydset ved Indre Ringvej og Nørrebrogade var onsdag mørklagt. Trafikken flød dog fortsat uden store problemer til følge. Foto: Søren Gylling
Annonce
Fredericia For abonnenter

Her er Fredericias nye Lidl: Så stor og grøn bliver butikken

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Cyklister får ingen hjælp fra ministeren: De må leve med at overtage bilisternes vigepligt

Fredericia For abonnenter

Nye og garvede byrødder får grundig intro efter sidste års turbulens: - Stor fejl, at det blev aflyst sidst

Kolding

Se video: Hvalen i Kolding Fjord er med 99 procents sikkerhed død

Fredericia

Jan er muligvis verdens største nørd: Planlægger at åbne museum med sin samling

Regeringen bekræfter: Vil fjerne næsten alle restriktioner

Fredericia

Ny tankstation åbner inden for et par uger: Vaskehal kommer til på sigt

Erhverv For abonnenter

69-årige Mogens kører 70.000 kilometer om året med rensetøj: - Jeg syntes, at jeg var lidt for frisk til ikke at lave noget

Stefan rev rødderne op og kastede sig ind i 'udskældt' branche: - Jeg har ikke et sekund fortrudt

Fredericia

Udsigt til en Lidl mere i Fredericia: Så meget snupper ny stor butik fra de andre

Hanne blev overfuset af chefen og fik hjertesvigt: - Det er et grufuldt eksempel på et ødelæggende psykisk arbejdsmiljø

Fredericia HK

FHK gik fra to kampe til nul - nu skal klubben alligevel spille træningskamp

Fredericia For abonnenter

Lennie afvist efter 50 år i Danmark: Forening støtter nu lægepar i kamp for 78-årigs statsborgerskab

Erhverv

Før var her gnister i luften: Snart møder et kønnere syn trafikanter langs Holstensvej

Annonce