Annonce
Danmark

Strakspåbud til landmand efter højspændingsulykke

En lastbil brød sidste mandag eftermiddag i brand, da ladet ramte en højspændingsledning på en gård i Gelsted. Nu har Arbejdsstilsynet udstedt et strakpåbud til landmanden og en bøde kan være på vej. Foto: Christian Nordholt
Arbejdstilsynet overvejer bødestraf efter ulykken, hvor 60.000 volt fra en højspændingsledning destruerede en lastbil og bragte chaufføren i livsfare.

Ulykke: Forholdene på Overgård ved Gelsted på Fyn var i strid med arbejdsmiljølovgivningen, da en en lastvogn med tippelad kørte på en luftledning med 60.000 volt mandag 23. september.

Det fremgår af Arbejdstilsynets besøgsrapport, som avisen Danmark har fået aktindsigt i. Her fremgår det, at et besøg på gården, hvor ulykken skete, har ført til et såkaldt strakspåbud. Det betyder, at det påhviler ejeren af Overgård, John Trædholm, straks at rette op på de forhold, der strider mod arbejdsmiljøloven.

Konkret skal landmanden sikre, at ingen udsættes for ulykkesfare fra elektrisk strøm på grund af utilsigtet kontakt med højspændingskabler. Det gælder både landmandens egne medarbejdere og eksterne leverandører som den vognmand, der læssede foder af, da ulykken skete.

Annonce

Arbejdstilsynet: Sådan gik det til

Arbejdstilsynet skriver om ulykken:

I forbindelse med levering af foder til landbruget aftipper chauffør et læs rapskager i overdækket plansilo bag ejendommens driftsbygninger.

I forbindelse med aftipning kommer tipsættevognens lad i kontakt med 60 KV-højspændingsledninger, der forefindes 7 meter over området foran siloen.

Ved kontakt med højspændingsledninger sker der en kraftig kortsluting, ledning falder ned, og lastbilen bryder i brand.

Lastbilens chauffør reddes bort af nabo, der parkerer bil, så det er muligt for chaufføren at springe over på bilen.

Bøde måske på vej

Derudover overvejer Arbejdstilsynet at give virksomheden et påbud om at sikre, at arbejdsstedet ved den overdækkede plansilo er forsvarligt indrettet, så enhver fare for utilsigtet kontakt til de livsfarlige højspændingsledninger effektivt elimineres.

Arbejdstilsynet behandler stadig sagen, men John Trædholm er blevet stillet i udsigt, at der også kan være en bøde på vej mod Overgård:

"Arbejdstilsynet vil vurdere, om der er grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give den en bøde. Det er fast praksis, når Arbejdstilsynet undersøger en alvorlig arbejdsulykke, eller når en virksomhed ikke har efterkommet et påbud fra Arbejdstilsynet", hedder det i rapporten.

- Jeg flytter siloen

Som det er fremgået af avisen Danmarks dækning af højspændingsulykken i Gelsted, er der sket en næsten identisk ulykke på Trædholms gård for tre år siden, da en tysk lastbil også kørte på højspændingsledningen med et tippelad. Arbejdstilsynet har ikke oplyst, om John Trædholm fik et påbud, som han ikke har efterkommet, ved den lejlighed.

Tirsdag slog Sikkerhedsstyrelsen fast i avisen Danmark, at man slet ikke må arbejde i området foran John Trædholms plansilo på grund af højspændingsfaren. Mette Cramon fra styrelsen oplyste også, at John Trædholm ved den sidste ulykke for tre år siden blev instrueret om, at man ikke må arbejde i området med høje køretøjer.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra John Trædholm om sagens seneste udvikling. Han har dog i søndags i avisen Danmark udtalt, at han nu er klar til at handle, og at han ikke kan leve med risikoen:

- Nu er det gået godt to gange. Vi skal ikke risikere, at der sker noget igen, så nu bygger vi en ny silo et andet sted på grunden, sagde Trædholm.

Det er ikke lykkedes at få en uddybende kommentar fra Arbejdstisynets tilsynsførende til denne artikel.

Martin Wahl slap heldigt med livet i behold, da han blev reddet af naboen, mens hans lastbil udbrændte totalt. Nu slår Arbejdstilsynet fast, at forholdene ikke levede op til lovens krav, da han læssede foder af og endte med at ramme en højspændingsledning. Foto: Christian Nordholt
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Sydjylland For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce