Annonce
Trekantområdet

Studenterne blev mindet om, at idealer kan tyrannisere

Jørgen Lassen har været rektor på Vejle Tekniske Gymnasium siden august 2019 og måtte holde sin første dimissionstale fem gange. Derfor var han lovligt undskyldt i at gentage sig selv. Arkivfoto: Mette Mørk
Rektor på Vejle Tekniske Gymnasium, Jørgen Lassen, holdt sin første dimissionstale fredag, og på grund af coronasituationen blev det til hele fem af slagsen.
Annonce

Vejle: Selvom dansen om bøgen på Rådhustorvet er afblæst som følge af coronasituationen, skal de gymnasiale milepæle hamres i jorden efter tre års tung læsning.

Sådan var det også for årets studenter på Vejle Tekniske Gymnasium, som med HTX-huer lyttede til rektors ord fredag.

Studenterne måtte på dagen have to gæster med til fejringen, og farvel-ceremonien foregik i skolens kantine.

Det var rektor Jørgen Lassens første dimissionstale, og den blev gentaget fem gange, idet translokationen blev opdelt i de fem afgangsklasser.

Talen blev indledt ved at nævne elefanten i rummet - coronakrisen.

- Vi har lært en masse, men vi har også mistet et samvær, der ikke kan erstattes. Som jeg sagde: Alting forandrer sig hele tiden, derfor gælder det om at være i nuet - nyde glæderne og byde modgangen trods. Jeg håber ikke, at perioden med Covid-19 kommer til at fylde hele billedet af jeres gymnasietid, men jeg er samtidig heller ikke i tvivl om, at I er Corona-årgangen, og det vil helt sikkert også være en fortælling, der vil følge jer resten af jeres dage, sagde Jørgen Lassen.

Annonce

Idealer må ikke stresse

Rektoren henviste senere til teolog og Kierkegaard-ekspert Christian Hjortkær, som for nylig har sagt, at det er sværere at være ung i dag end for tre generationer tilbage.

- I dag må I alt, men I skal så meget. Idealerne siger, at man skal lære så meget som muligt, være så pæne som mulig, være så sunde som mulig og så videre. Men hvornår er man sund nok, klog nok? I skal huske på, at idealer er noget, man ikke kan nå, idealer må ikke stresse, sagde Jørgen Lassen.


I skal huske på, at idealer er noget, man ikke kan nå, idealer må ikke stresse.

Jørgen Lassen


- I skal ikke være bedst til alt, I bør sætte pris på de mange muligheder, men I skal ikke lade jer tyrannisere af idealerne. Min far sagde i sin konfirmationstale til mine børn, at mange vil komme med gode råd og have mange dagsordener - lyt til din familie, de kender dig bedst, men træf dine egne beslutninger. Gå efter hjertet og ikke kun efter hovedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce