Annonce
Kolding

Succesfyldt forsøg mod udeblivelser er droppet: Tåbeligt at regler spænder ben

Formanden for sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Poul-Erik Svendsen (S), kalder det tåbeligt, at et succesfuldt forsøg med at nedbringe antallet af udblivelser er standset igen. Nu vil han rejse sagen i Danske Regioner. Arkivfoto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Formanden for Region Syddanmarks sundhedsudvalg, Poul-Erik Svendsen (S), kalder det "dumt" og "tåbeligt", at lovgivningen spænder ben for, at et forsøg med selvbooking til MR-scanninger er droppet igen, selv om antallet af udeblivelser styrtdykkede.

Kolding: Antallet af udeblivelser styrtdykkede, da henviste patienter selv kunne kontakte sygehuset for at få en tid til en MR-scanning. Men forsøget kom i karambolage med sundhedsloven, der kræver, at patienten får en konkret tid i det første brev.

- Som jeg ser tingene, har man fået antallet af udeblivelser ned, fordi folk selv går ind og booker en tid. Det lyder fornuftigt. Men så er der noget lovgivning, der kræver, at der bliver sendt et brev med et tidspunkt. Jeg synes, at det tyder på, at lovgivningen er lavet for et stykke tid siden, og nu er der nogle muligheder for, at du selv kan booke din tid. Det er lidt dumt, at reglerne spænder ben for sådan en ordning, siger Poul-Erik Svendsen (S), der er formand for Region Syddanmarks sundhedsudvalg.

Forsøget blev sat i søen på Røntgen og Scanning på Kolding Sygehus for at nedbringe antallet af udeblivelser. I løbet af 2017 stod radiograferne i gennemsnit klar 13 gange på en uge, uden der dukkede en patient op. Da forsøget gik i gang i efteråret 2018, faldt antallet til i gennemsnit fire udeblivelser om ugen.

Men sundhedsloven kræver, at patienten får en tid i det første brev fra sygehuset, efter man har fået en henvisning typisk fra sin egen læge. Derfor var røntgen- og scanningsafdelingen på Kolding Sygehus nødt til at opgive forsøget, og antallet af udeblivelser steg til cirka 10 om ugen.

Annonce

Jeg synes godt, du kan sammenligne det med, at når jeg går til tandlæge eller frisør, sætter jeg selv dagsordenen.

Poul-Erik Svendsen (S), formand for regionens sundhedsudvalg.

Sætter selv dagsordenen

- Der er grund til at se nærmere på det felt. Det er tåbeligt, at du i dag har løsninger, der tydeligt har en effekt på udeblivelser, men at de ikke kan fortsætte. Men det er noget, der skal løses på landsplan, siger Poul-Erik Svendsen.

Er det så vigtigt, at det er noget, du vil gøre noget ved?

- Ja, det er vigtigt, at vi undgår udeblivelser, og er der nogle smarte metoder til, at vi kan undgå udeblivelser, skal vi arbejde på det. Så det er noget, jeg vil arbejde videre med blandt andet i Danske Regioner. Det her er for dumt, siger Poul-Erik Svendsen.

Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem danske regioner, og skal reglerne ændres, vil formanden i første omgang gå denne vej for at påvirke folketingspolitikerne.

- Jeg synes godt, du kan sammenligne det med, at når jeg går til tandlæge eller frisør, sætter jeg selv dagsordenen. I en til tider presset kalender, der bestemmer jeg selv, når jeg vil booke en tid. Og det her lyder som en smart måde at udnytte ressourcerne. Noget tyder på, at de digitale muligheder har overhalet lovgivningen. Så det er noget, vi skal kigge nærmere på, siger Poul-Erik Svendsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Det kræver sit skæg: Tidligere leder af Det Bruunske Pakhus er 'ægte' julemand i San Diego

112

Juletiden nærmer sig - sæson for indbrud

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

Middelfart For abonnenter

Stort lån fra boldklub baner vejen for mega-koncert med Aerosmith i Middelfart

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce