Annonce
Debat

Sundhedshuse er at stikke os blår i øjnene

I de seneste valgkampagner og adskillige gange tidligere har vi hørt Lars Løkke Rasmussens politiske initiativer f.eks. med tildeling af 300 mio. kroner til kræftdiagnostik, og med absolutte datoer for lægelige svar og påbegyndte behandlinger.

Har det hele noget på sig – eller er det som så meget andet politisk valgflæsk? Til trods for ,at vores nordiske brødrelande har gode og stigende levealdre, hvilket må tilskrives den sundhed- og sygdomspolitik, man har ført, så har Danmark i mange år ligget langt nede på listen – i 2010 lå vi som nr. 33, lidt dårligere end Cuba. I 2015 havde vi forbedret os til en 27. plads; men det forventes, at vi i 2020 lander på en 32. plads. Island er nr. 2 efter Japan, og Sverige ligger på en niendeplads, Norge på plads 11 og Finland på plads 17.

De mange økonomiske bevillinger har altså kun hjulpet minimalt, selvom de offentlige udgifter til sundhedsområdet er blandt verdens højeste. Hvorfor virker investeringerne ikke?

I kølvandet af strukturreformen er sundhedsforvaltningen lagt i hænderne på fem regionsråd; et større antal mindre sygehuse er nedlagt, og planen om fem supersygehuse er godt på vej med at blive implementeret. Men det er jo blot investeringer i mursten – de behandlingsmæssige kompetencer er slet ikke medregnet. Senest viser det sig, at det har kostet en uforudset udgift på en milliard kr. at få de lægelige kompetencer installeret på Skejby. Det kan vi vel gange med fem - i takt med at de andre supersygehuse bliver klar - eller?

Siden sidste valgkamp i 2015 har det handlet om, at hospitalsopholdet skulle reduceres til det minimale – helst ikke mere end to døgns indlæggelse før hjemsendelse. For siden 2015 skulle kommunerne kunne tage hånd om deres hjemvendte syge borgere, men kommunerne har aldrig haft denne opgave eller ansvar i det omfang tidligere.

Så opfinder man en sundhedsreform, som vedtages af et bredt flertal i Folketinget. Denne reform skal gennemføres af de 98 kommuner. Kan de det? Har de fået penge til det? Findes der de nødvendige kompetencer i kommunerne?

Lars Løkke har med et politisk flertal bildt befolkningen ind, at opbygningen af 21 sundhedshuse – altså nye stakke af mursten- vil kunne bringe os op på niveau med vores nabolande. Enhver af disse sundhedshuse vil nok koste i omegnen af 50-100 mio kr. - uden nogen form for valideringaf, om det kommer til at virke.

Man satser meget på, at de praktiserende læger kan bemægtige sig denne opgave; men der er intet, der tyder på, at det bliver anderledes, og noget tyder på, at det bliver som en engelsk undersøgelse viser, at mere end halvdelen af de praktiserende læger mener, de arbejder mere, end det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvor nogle ser mere end hundrede patienter om dagen.

Lægerne siger, at arbejdsbyrden udsætter patienterne for fare, og at udmattelse fører til flere dårlige beslutninger, fejl og irritation.

Hvordan mener man realistisk, at disse murstensbunker kaldet sundhedshuse kan forbedre middellevealderen for befolkningen – for det er vel endemålet?

Bjarne Fredberg Knudsen
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Transportminister svarer igen: Hvorfor sænker du ikke sigtekornet, Troels Lund Poulsen?

Læserbrev: Troels Lund Poulsen (V) påstår her i avisen, at jeg løber fra et løfte om at ville udbygge E45 (læserbrevet "Tillykke. Nu skylder de røde en ny motorvej" 13. september, red.). Inden han skyder os for mange såkaldte "løftebrud" i skoene, vil jeg ganske stilfærdigt oplyse, hvad vi rent faktisk lovede før valget. For som vi sagde, så ønsker vi - i modsætning til hvad den tidligere regering leverede - at indgå en bred infrastrukturaftale til gavn for hele Danmark, som kan holde uanset, om regeringsmagten skulle skifte. Jeg synes derfor, at Troels Lund Poulsen skal sænke sigtekornet og lytte til opfordringen fra dele af erhvervslivet, som gør opmærksom på, at investeringer i infrastruktur er for vigtige til at være en årlig tilbagevendende politisk kampplads. Jeg kan naturligvis ikke svare på, hvorfor den tidligere regering valgte at indgå en så smal infrastrukturaftale kort før lukketid inden folketingsvalget. Men jeg kan konstatere, at hvis det havde været magtpåliggende for den tidligere regering, at dens investeringsplan skulle overleve efter et valg, så havde de nok brugt energien bedre på at sikre et bredt flertal. Og her - få måneder efter valget - så har Venstre allerede selv har trukket stikket på den tidligere regerings investeringsplan ved at melde ud, at partiet ikke længere vil prioritere Ring 5-motorvejen. Situationen er altså den, at der ikke længere er flertal for planen. Og det er den risiko, man løber, når man indgår smalle politiske aftaler. Det er også derfor, jeg ønsker at indgå en så bred infrastrukturaftale som muligt, hvilket også var formålet med vores eget trafikudspil fra før valget. Og i den forbindelse vil det være naturligt, at vi også drøfter trængselsudfordringerne på E45. Jeg ser meget frem til de kommende forhandlinger om en ny infrastrukturaftale og glæder mig over den konstruktive tilgang, som jeg har bemærket fra Venstres transportordfører, der på et samråd har udtalt: "Nu er valget overstået, og nu skal vi så se, om vi kan finde hinanden i en bred aftale, og det er vi da opsat på fra Venstres side." Det, synes jeg, er meget positivt. Og det synes jeg, at Troels Lund Poulsen bør lytte til. For vores fælles infrastruktur bør ikke være en politisk kampplads. Det er erhvervslivet, pendlerne og alle andre trafikanter, der hver dag sidder fast i trafikken, altså for vigtige til.

Annonce