x
Annonce
Læserbrev

Svar på kritik: Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi

Derimod glæder jeg mig over, at Fredericia Kommune investerer i en vigtig matrikel. En investering, der kan komme borgerne til gode.

Læserbrev: I Fredericia Dagblad 17. februar stiller Søren Haastrup (Alternativet) byrådet en række kritiske spørgsmål vedrørende Fredericia Byråds beslutning om at købe den såkaldte Voss-grund på Vester Voldgade.

Det er fint både at være kritisk og stille spørgsmål, da det hylder mit princip om åbenhed. Så tak for anledningen til at svare og forklare min holdning til lokalpolitisk håndværk.

Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi, altså handelsværdien.

Der indgår en række veluddannede og meget kompetente personer i den gruppe, der rådgiver os politikere om jordkøb. Jeg har al grund til at tro, at værdien er korrekt fastsat og har dermed ingen grund til, af denne årsag, at frasige erhvervelsen.

Historisk set blev udledning af forskellige kemikalier m.m. ikke anset som en forurening - beklageligvis. Men med nutidens viden og teknologi har jeg det fint med, at grunden nu renses i det omfang, eksperterne anbefaler.

I forbindelse med erhvervelsen laves der en samlet vurdering af grundens værdi, når den er klar til at blive taget i brug. Der er derfor ikke noget odiøst i, at der skal betales for oprensningen.

Derimod glæder jeg mig over, at Fredericia Kommune investerer i en vigtig matrikel. En investering, der kan komme borgerne til gode.

Søren Haastrup efterlyser mere åbenhed og gennemsigtighed i det lokale politiske arbejde.

Såfremt hans efterlysning udspringer af en opfattelse af lukkethed og uklarhed om vores dispositioner, vil jeg opfordre Søren Haastrup til at være deltagende i de fora, der i samarbejde med borgerne sætter dagsordenen.

Karsten Byrgesen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Tidligere minister: Corona-krisen viser, at vi har et sundt demokrati i Danmark

Dagligt, ja, hver eneste time modtager vi information om den corona-sundhedskrise, som optager hver eneste dansker, ja, som optager stort set hele verdens befolkning. I al fald i de lande, hvor sandfærdige informationer tilgår befolkningen. Det er en situation, der påvirker hver eneste dansker i de daglige gøremål og sikkert også ødelægger nattesøvnen for mange mennesker. - Jeg tror, at stort set alle nu erkender situationens alvor, og for ikke at gøre denne klumme til en ny skrækhistorie tillader jeg mig også at fremhæve noget positivt ved den krise, vi er midt i: Regeringen og især statsministeren har gjort det godt. Flittig information direkte til borgerne - eller skulle man skrive vælgerne, for et stænk af spin kommer man nok ikke uden om. Som Noa Redington skrev i en klumme i Politiken sidste søndag: ”Det er ikke tilfældigt, hvem der får lov til at stå ved siden af statsministeren i spejlsalen.” Men spin har jo kun sin styrke, hvis resultaterne bliver positive. - Det danske demokrati viser også ved denne lejlighed sin styrke. Stort set alle de beslutninger, regeringen lægger frem, er afstemt med de politiske ledere fra begge sider af salen. Men jeg tror ikke, statsministeren vil komme til at fortryde, hvis hun giver mere plads til den borgerlige del af oppositionen. I hvert tilfælde finder jeg det befriende, at vi ikke som normalt i danske politik skal plages med socialistiske synspunkter fra især venstrefløjen. Jeg synes, man måske kan tillade sig at drage en sammenligning med det sunde demokrati i Danmark, hvor langt de fleste love vedtages efter forhandling mellem regering og opposition - og det helt u-styrbare demokrati, man har i Italien, der er så frygteligt ramt af coronaen. - I Italien er der demokrati. Men det er umuligt at danne en regering med midtsøgende partier, og derfor er der uafbrudt valg, og man har et land, der styres af de yderste fløje i parlamentet. Det giver svage institutioner, ikke mindst i sundheds- og socialsektoren, hvor det opleves uhyggeligt netop nu. Spaniens situation er ikke meget bedre, men også her oplever vi gentagne nyvalg, fordi partierne ikke tør lave forlig med hinanden, altså en situation med mistillid til demokratiets ånd. Tænk over det bare en gang imellem, når I er vrede på danske politikere, der har forståelse for, at der skal være indflydelse både til regering og oppositionen. - Det er godt, at man ved lovgivning har tvunget bankerne til at være betydeligt mere velkonsoliderede end under finanskrisen. Det er godt, at skiftende regeringer har ført en klog økonomisk politik, så Danmark kan tillade sig de hjælpepakker, som giver et håb om, at mange virksomheder og medarbejdere kan komme igennem den kolossale krise, de står midt i. Vi alle har betalt til denne mulighed gennem vores enorme skattetryk, og derfor er de løsninger, vi har set indtil nu, rimelige. Det er også positivt, at stort set alle de virkelig tunge danske virksomheder nu kommer på banen og ubetinget tilbyder deres hjælp, især med at løse forsyningsproblemer. Jeg oplever, at denne indstilling også gælder mindre kendte virksomheder, og at erhvervslivet i det hele tage bakker op og tager ansvar. Men lad os ikke skjule, at mange virksomheder ikke kommer tilbage efter krisen. Det vil give store tab af arbejdspladser og menneskelige tragedier. - Det er også befriende, at vi ikke i de seneste par uger har hørt ordet velfærd gentaget i hver tredje sætning, når politikerne åbner munden. At vi ikke har hørt om manglende normeringer i hver eneste vuggestue, børnehave og plejehjem. Møder man sundhedssystemet, imponeres man af, hvor flittigt og dygtigt der arbejdes af alle, og hvor gode resultater der opnås. Måske oplever vi nu også, at Sundhedsstyrelsen, der er kendt for overvældende bureaukrati, nu virkelig kommer i omdrejninger. Jeg ser frem til et nyt politiforlig, der formentlig vil betyde flere ressourcer til politi og anklagemyndighed, for det er indiskutabelt, at især politiet konstant pålægges nye arbejdsopgaver. - Men også i det enkelte menneskes ord og handlinger oplever vi positive ting på baggrund af den situation, vi er i: Som familie oplever jeg, at mange oplever muligheden for at gøre noget sammen, som vi normalt ikke tager os tid til. Det er nu, vi kan dyrke fælles interesser i stedet for at se du utallige genudsendelser som især DR-TV præsenterer os for. Brætspil sælges som aldrig før. Bøger læses som aldrig før. I starten af denne uge ringede mit ældste barnebarn til min hustru og spurgte, om de ikke skulle går en lang tur sammen. Det gjorde de, og den var en sjælden, men berigende tur, siger de begge. Og vi oplever måske, at vi tager os lidt mere af de nære ting i stedet for at fare rundt i ”hamsterhjulet”. Jeg oplever, at mange tilbyder ældre hjælp til indkøb, og ser i det hele taget et kollektivt sammenhold, som er befriende. - Naturligvis er det mit store ønske, at den krise, vi er i, snart vil standse, og vi kommer igennem den. Om det går bedre for os end i de lande som for eksempel Sverige, som har langt færre indgreb, end vi har her til lands, vil forskere beskæftige sig med mange år frem. Tilbage står spørgsmålet om, hvor stor indflydelse de mange indgreb har på danskernes opfattelse af politikerne efter coronaens afslutning. Det bliver spændende. Jeg husker tydeligt terrorangrebene på USA i 2001, den 11. september. Jeg husker, hvor populær Poul Nyrup Rasmusen var som statsminister i ugerne omkring 9/11, fordi han var meget på i medierne og lovede stærkere dansk indsats mod terrorisme og i høj grad påtog sig den landsfaderlige rolle. Den situation benyttede han til at udskrive valg, men to måneder senere tabte han valget, og Anders Fogh Rasmussen blev ny statsminister.

Annonce