Annonce
Debat

Svar til Line Britt Madsen og Sarah Nørris

Læserbrev: Provokeret af et par indlæg i JV fra Line Britt Madsen (LBM) fra SF og Sarah Nørris (SN) fra Enhedslisten, skal jeg gøre opmærksom på, at man naturligvis er i sin gode ret til at være uenig med mig, og man må gerne citere mig. Jeg skal blot appellere til, at man holder sig til det, jeg udtrykker.

Når LBM påstår, at jeg har givet udtryk for, at højhuse tiltrækker flere tilflyttere, må det være noget, hun har drømt. Jeg har, som resten af både det tidligere og nuværende byråd, været med til at sende det signal til dem, som aktivt vil arbejde for midtbyens udvikling, at vi ønsker en fortætning af denne bydel. I erkendelse af, at man ikke kan grave en fortætning ned, må det uomgængeligt betyde, at man må gå i højden. Jeg mangler stadig at få oplyst, hvordan byrådsmedlemmer på den røde side vil skaffe den midtbyfortætning som de har tilsluttet sig i visionsplaner. Jeg håber da ikke, at det er deres mål at skabe forvirring og mismod hos investorer.

For SN og Enhedslistens vedkommende forsøgte jeg mig med lidt historieudredning. Jeg har ikke tillagt Enhedslisten den store interesse i det erhvervsliv, der skal skaffe forudsætningerne for velfærden til borgerne. Jeg kan se, at SN vil gå aktivt ind for iværksættere og små virksomheder. Jeg kan dog frygte, at bestræbelserne for de små, vil gå ud på at gøre de store virksomheder - små. Det betyder tab af arbejdspladser, og det er vel næppe målet, selv om det er læren af historien og partikollegaers tidligere virke på Esbjerg Havn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Formand for landets intensivlæger: - Børn med corona kan blive efterårets store udfordring

Annonce