Læserbrev: 25. januar kan vi i Fredericia Dagblad læse, at viceborgmester Eilersen havde en tilsyneladende traumatiserende oplevelse med en møbellevering, hvor hendes chauffører ikke snakkede dansk.
Udover at jeg ikke vidste, at møbler blev dårlige af at blive leveret uden et dansk ord, undres jeg kraftigt over, hvordan Susanne Eilersen egentlig havde forestillet sig, at man lærer dansk i Danmark, når man kommer til landet med et andet pas i hånden.
Viceborgmesterens eget parti har været med til at lægge et højt gebyr på danskundervisning for nytilkomne danskere, velvidende at langt færre ville begynde at gå til dansk.
Det vidste Dansk Folkeparti. De vidste det også, før de trumfede deres forslag igennem. Så hun kan da takke sig selv.
Andy PedersenJeg har kæmpe respekt for dem, der leverede hendes møbler. Integration sker nemlig bedst gennem arbejdsmarkedet, og de fragtmænd arbejder for deres indkomst.
Jeg har kæmpe respekt for dem, der leverede hendes møbler. Integration sker nemlig bedst gennem arbejdsmarkedet, og de fragtmænd arbejder for deres indkomst.
Det er kun retfærdigt og prisværdigt.
Hvis Eilersen virkelig ville værne om det danske sprog, rullede hun hendes stramninger tilbage og gjorde danskundervisningen skattebetalt og påkrævet, og lavede en ordning med arbejdsmarkedets parter, så både job og danskundervisning kan gå hånd i hånd.
Se det vil rykke noget. I virkeligheden. Der hvor tingene skal gøres.
Så kom nu ind i kampen, viceborgmester. Velkommen til virkeligheden, her er ikke alt sort/hvidt!
