Annonce
Udland

Nordkorea affyrer efter alt at dømme ballistisk missil

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, ses på tv onsdag den 15. september, hvor landet affyrede to ballistiske missiler. Foto: Koji Sasahara/Ritzau Scanpix
Nordkorea har affyret et projektil, imens landets FN-ambassadør forsvarer Nordkoreas ret til at teste våben.

Nordkorea har affyret et missil ud over havet fra landets østkyst tidligt tirsdag morgen lokal tid.

Det oplyser Sydkoreas militær.

Missilet blev affyret fra den nordlige Chagang-provins omkring klokken 06.40 lokal tid, oplyser Sydkoreas fælles stabschefer.

Annonce

Ifølge Japans forsvarsministerium er der efter alt at dømme tale om et ballistisk missil.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kort tid efter Sydkoreas udmelding er Nordkoreas FN-ambassadør, Kim Song, på talerstolen i New York City til FN's Generalforsamling.

Her forsvarer han Nordkoreas "ret" til at teste våben og siger, at "ingen kan nægte" landet at udføre test.

- Vi opbygger blot vores nationale forsvar, således at vi kan forsvare os selv og værne om landets sikkerhed og fred, siger Kim Song i New York City ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er ikke mere end to uger siden, at det nordkoreanske militær foretog endnu en prøveaffyring af ballistiske missiler.

Ifølge Sydkoreas forsvarskommando blev der 15. september affyret to ballistiske missiler.

Det skriver Yonhap ifølge Reuters.

Affyringen fandt sted, få dage efter at Nordkorea havde meddelt, at det med succes havde foretaget prøveaffyringer af en ny type langtrækkende missiler.

Testaffyringerne fandt sted 11. og 12. september. Missilerne fløj 1500 kilometer, før de ramte deres mål i landets territoriale farvand.

Det statslige nyhedsbureau, KCNA, kaldte missilaffyringerne for strategisk vigtige, da de giver Nordkorea "endnu et effektivt afskrækkelsesmiddel".

Det er blot få dage siden, at den nordkoreanske leder Kim Jong-uns indflydelsesrige søster Kim Yo-jong stillede et topmøde mellem Nordkorea og Sydkorea i udsigt.

Kim Yo-jong, der fungerer som en vigtig rådgiver for den nordkoreanske leder, insisterede dog på, at "upartiskhed" og gensidig respekt er nødvendigt, skriver AFP.

Samtidig fordømte hun Sydkorea og USA's "dobbeltmoral" i deres kritik af Nordkoreas militære udvikling, alt imens de selv opbygger deres egne militære kapaciteter.

For knap to uger siden gennemførte Sydkorea en affyring af landets første ubådsmissil.

Missilet er ifølge det sydkoreanske præsidentkontor en del af en opgradering af Sydkoreas militær og skal blandt andet sikre beskyttelse mod eventuelle trusler fra Nordkorea.

Tidligere i år ophævede USA en særlig restriktion, der blev indført for 42 år siden, og som lød på, at Sydkorea ikke måtte udvikle missiler med en rækkevidde på over 800 kilometer.

/ritzau/

Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten her

Fredericia For abonnenter

Nedlagt handelsmarked forfalder: Men ejer har planer med stedet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Flere afgange aflyses resten af dagen: Store forsinkelser i togtrafikken på Fyn og i Jylland

Fredericia For abonnenter

Bevaringsværdig ejendom i Prinsessegade skal rives ned - i stedet kommer der syv nye lejligheder

Fredericia HK

Bundproppen venter i Helsinge: Derfor er Nordsjælland-opgør ikke nødvendigvis en walk over-kamp for FHK

Kultur For abonnenter

Lydmord: Musikalsk grænseoverskridende koncert

Alarm 112

Pludselig røg det ene hjul af Johnnys bil: Hjulbolte løsnet i løbet af natten

Udland

Advokat: Drabssigtet dansk statsborger samarbejder med politi

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Sommerhuse skal beskyttes mod oversvømmelser: Får lov til at lave 600 meter langt dige

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Fredericia

Forventer snarlig åbning: Derfor rykker Intersport tilbage til Fredericia

FC Fredericia For abonnenter

Derfor hægter FC Fredericia med en sejr på vestkysten én af rivalerne helt af

Fredericia

Du spørger - kandidaterne svarer: Hvordan får vi flere lokale uddannelser?

Annonce