x
Annonce
Kolding

Sygehuset opruster i corona-kampen: Flere hundrede medarbejdere får ekstra uddannelse

På Hele Seirups forløb bliver sygeplejerskerne blandt andet i at iføre sig det korrekte udstyr på de rigtige tidspunkter. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
I disse dage bliver flere hundrede medarbejdere på Kolding Sygehus - og Sygehus Lillebælt generelt - uddannet i at kunne hjælpe på andre afdelinger. Det skyldes, at der er blevet en del mere at se til på bestemte afdelinger.

Kolding: Sygehus Lillebælt opruster i kampen mod coronavirusset, og derfor bliver flere hundrede medarbejdere i disse dage opkvalificeret, sådan at de kan være en hjælpende hånd og assistere på afdelinger, hvor de nødvendigvis ikke er ansat.

Det gælder blandt andet på afdelingen Bedøvelse og Intensiv på Kolding Sygehus, hvor afdelingssygeplejerske Helle Seirup står bag et uddannelsesforløb, som over 100 sygeplejersker skal igennem. Coronakrisen har nemlig givet en del mere at se til på afdelingen.

- Normalt skal en sygeplejerske passe én patient på intensivafdelingen. Nu skal sygeplejersken have overblikket over tre eller fire patienter, så planen er, at assistenterne skal lave nogle af de praktiske ting. Vores intensivsygeplejersker har nok at holde øje med for tiden, siger Helle Seirup.

Hun slår fast, at de sygeplejersker, der kommer ud på afdelingerne for at assistere, ikke får det fulde ansvar for patienterne. De, der normalt er ansat på afdelingen, vil fortsat tage sig af de primære opgaver.

- Men de skal blandt andet være med til at holde øje med patienterne og være opmærksomme på forskellige ting. For eksempel hvordan en patient ilter, eller hvordan patientens blodtryk ændrer sig, siger Helle Seirup.

Annonce

Normalt skal en sygeplejerske passe én patient på intensivafdelingen. Nu skal sygeplejersken have overblikket over tre eller fire patienter, så planen er, at assistenterne skal lave nogle af de praktiske ting. Vores intensivsygeplejersker har nok at holde øje med for tiden

Helle Seirup, afdelingssygeplejerske

Vinder tid

Sygeplejerskerne bliver undervist i en bred vifte af ting. Det kan være alt, fra hvordan man tager værnemidler korrekt på til sygepleje af patienterne.

- De får blandt andet noget at vide om, hvordan man beskytter sig selv, og hvilke masker de skal tage på i forskellige situationer. De lærer, hvordan man skifter plastre og giver mundpleje til patienterne. Nogle af dem, der kommer, er jo operationssygeplejersker, så det kan være lang tid siden, de har stået med den slags, siger Helle Seirup.

Myndighederne forventer, at antallet af corona-smittede først vil toppe omkring påsken, så der bliver der for alvor brug for det ekstra personale, forudser Helle Seirup.

- Vi kører ikke på de høje nagler endnu, men hvis man skal tro prognoserne, får vi rigtig mange patienter senere. Så vi vinder lidt tid nu, hvor vi kan få folk ind og lært dem op, siger hun.

Når sygeplejerskerne har været igennem den nødvendige uddannelse, kommer de med ud på afdelingerne, hvor de i nogle dage skal følges med en anden sygeplejerske og kommer til at prøve tingene af.

- Vi er ikke i hus endnu, men tilbagemeldingerne har indtil videre været positive, siger Helle Seirup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce