Annonce
Kolding

Sygeplejerske fik betinget fængselsdom for tyveri fra sygehus: Stjal morfin for at kunne begå selvmord

Det var her på Aabenraa Sygehus, at kvinden fra Kolding begik tyveriet af morfin-ampuller. Arkivfoto: Rasmus Just
En 51-årig kvinde fra Kolding fik onsdag 30 dages betinget fængsel for at have stjålet morfinampuller fra Sygehus Sønderjylland i Aabenraa.

Kolding: Hele kroppen rystede, og tårerne kvalte indimellem lyden, da en 51-årig kvinde fra Kolding Kommune onsdag afgav forklaring ved retten i Kolding.

Kvinden var tiltalt for at have misbrugt sin stilling som sygeplejerske til at stjæle 130 morfinampuller fra Sygehus Sønderjylland Aabenraa tilbage i 2018.

Iført mørkeblå bukser, matchende kondisko og dunvest og en lysegrå sweater havde kvinden taget plads i vidneskranken for at tilstå tyveriet.

Annonce

Hun fortalte, at tyveriet var sket, mens hun var på arbejde, og at de var stjålet fra et medicinskab, som alle medarbejderne på sygehuset havde adgang til. Hun mente dog kun, der var tale om 40 morfinampuller svarende til fire pakker.

Følte et stort pres

Under medlidende øjne fra dommer og anklager forklarede kvinden grædende, at hun havde følt et stort arbejdspres på sygehuset med mange arbejdstimer, og da personer i hendes nærmeste familie blev ramt af alvorlig sygdom, havde hun følt, at hun skulle være den stærke.

Alle tankerne og følelserne havde hun holdt for sig selv, forklarede hun. Men over tid fik presset hende til at stjæle 40 morfinampuller på en ulykkelig baggrund.

- Når man har den baggrund som sygeplejerske, som jeg har, så er det ofte én, der bliver trukket i. Men det kunne jeg ikke her; jeg ville bare være familie, sagde kvinden.

- Til sidst så jeg ingen udvej, sagde kvinden med gråd i stemmen:

- Jeg skulle have så meget morfin som muligt. I hvert fald 3-400 milligram for at være sikker på... at det sluttede. At jeg var væk, forklarede hun om baggrunden for sit tyveri.

Går du med selvmordstanker?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Det hjælper at få sat ord på de svære tanker og følelser, du har, og du kan gøre det anonymt.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11 til 05, ligesom du har mulighed for at chatte med Livslinien.

Sind har også en rådgivningstelefon på 70 23 27 50. Den er åben alle hverdage fra klokken 11 til 17.

Det kom aldrig direkte frem, om kvinden nogensinde nåede til et reelt selvmordsforsøg, men hun har engang forsøgt at ville prøve morfinen. Det mislykkedes dog, fordi hendes datter pludselig kom hjem, forklarede hun.

Annonce

Rart at få frataget autorisationen

Den 51-årige kvinde arbejder ikke længere på sygehuset, og hun fortalte, at "det fjernede faktisk en klump i maven på mig, da de fratog mig min autorisation".

Siden har hun været sygemeldt og "får en masse hjælp", blandt andet har hun stadig en fagperson, som hun taler med.

- Jeg har det jo stadig i mig, og jeg bliver aldrig helt den samme. Men jeg har en rigtig god læge, som jeg snakker meget med. Også om at finde de gode ting i livet. Dem er der mange af, men det kunne jeg ikke se dengang, sagde kvinden.

Kvinden er nu i gang med en ny uddannelse og virker som en, der gerne vil videre med sit liv.

Annonce

Lang behandlingstid påvirkede dommen

Undervejs i retsmødet kom det frem,  at kvinden tidligere er dømt for to mindre tilfælde af tyveri og hærværk, der begge endte med bødestraf.

Det syntes dog ikke at påvirke dommen på 30 dages betinget fængsel, som ifølge dommer Peter Hageman Christensen lod til at være i den milde ende.

- Dommen gøres betinget, selvom den er alvorlig. Det skyldes blandt andet, at sagsbehandlingstiden har været ud over det rimelige, sagde Peter Hageman Christensen med henvisning til, at sagen, der fandt sted i sommeren 2018, først nu tre år senere er afgjort.

Jeg skulle have så meget morfin som muligt. I hvert fald 3-400 milligram for at være sikker på... at det sluttede. At jeg var væk

51-årige kvinde om årsagen til morfintyveriet
Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten her

Fredericia For abonnenter

Central gågade-ejendom får nyt liv: Tidligere bank bliver til to butikker og et kontor

Danmark

Søndagens coronatal: 1349 positive svar ud af 67.000 testede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Nye fiskekvoter kommer til at koste Skipper Kurt halvdelen af sin løn: - Der er ingen, der gider betale, når de kun må komme hjem med en enkelt torsk

Fredericia For abonnenter

Den nye Lucullus rykker nærmere på sin åbningsdag: Ansættelserne er i gang

Erhverv

Corona udsatte åbningsfest: Ny maskinudlejer har haft udfordrende start, men forventer at ansætte flere

Alarm 112

En dræbt efter personpåkørsel: Togtrafikken mellem Odense og Fredericia kører igen

Fredericia

Husker du målhundene Jonas og Soffi? Ib fra Snoghøj underholdt til byfester og på landets fodboldstadioner

Alarm 112 For abonnenter

Ordrerne blev 'helt abnorme': Sådan gik det til, da Sygehus Lillebælt opdagede million-bedrageri

Debat

Hvorfor skaber SF unødig havneforvirring?

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Alarm 112

Lys i voldgraven udløste stor-alarm - dykkere gennemsøgte koldt vand men fandt kun lygte

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia kom hjem fra Esbjerg med mere end tre point: Nu kan det ikke gå galt

Fredericia

Efter Bjerregaard-sag: Forstå, hvorfor et nederlag i Fredericia vil gøre særligt ondt på Socialdemokratiet

Annonce