Annonce
Erhverv

Sygeplejersker varsler strejke: - Det er det, der skal til

Tina Stenholt Kristensen er fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer i Randers. Hun bakker om om strejken og mener, at det er det, der skal til for at løse lønproblemerne. Privatfoto
Utilfredshed med løn i ny overenskomstaftale får Dansk Sygeplejeråd til at varsle strejke.

Arbejdskamp: Dansk Sygeplejeråd (DSR), der repræsenterer en stor del af sygeplejerskerne, har torsdag indgivet et strejkevarsel til arbejdsgiverne. Det sker, efter at et lille flertal af DSR's medlemmer tidligere har stemt nej til en ny overenskomstaftale.

Det samme har et flertal af de radiografer, der er medlemmer af Radiografrådet. Her er der ligeledes indsendt strejkevarsel til arbejdsgiverne, lyder det i en pressemeddelelse fra Radiografrådet.

Utilfredsheden hos de to faggrupper har især at gøre med lønnen.

Annonce

- Vi ønsker på den måde at lægge et pres på både regioner og kommuner for at få dem tilbage til forhandlingsbordet med henblik på at finde en løsning, som vi kan få opbakning til, siger Grete Christensen, formand for DSR, til Ritzau.


Vi vil gerne have nye, unge og dygtige kollegaer i fremtiden, og hvis vi skal tro på, at vi kan blive ved med at få de unge mennesker til at vælge det fag, vi er så stolte af, så er det også nødvendigt med denne her kamp.

Tina Stenholt Kristensen, fællestillidsrepræsentant og sygeplejerske i Randers


Det, der skal til

Tina Stenholt Kristensen er fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer i Randers, og sin daglige gang har hun på Regionshospitalet i Randers. Hun er enig med mange af sine kollegaer i, at den nye aftale ikke er god nok.

- Vi har et lønefterslæb, som ligger helt tilbage fra tjenestemandsaftalen i 1969. Vi ønsker et løft i vores grundløn, så vi får en ordentlig løn for vores arbejde, siger hun til Avisen Danmark.

Selv om corona stadig i høj grad præger hverdagen både på hospitalerne, på gaderne og i de danske hjem, holder det ikke sygeplejerskerne fra at strejke for bedre vilkår. Men kan de virkelig tillade sig det?

- Jeg forstår da godt, hvis befolkningen tænker sådan, men vi er blevet bedt om at gå til forhandlingsbordet og forhandle overenskomst. Der er stemt nej, og når vi har sagt A, må vi også sige B. Og det er vigtigt at pointere, at der ikke er nogen coronaafsnit, som nu er udtrukket til at indgå i strejken, siger Tina Stenholt Kristensen.

I virkeligheden vil sygeplejerskerne helst være fri for at strejke, fortæller hun.

- Men det er nu engang det, der skal til.

- Og så er der også fremtidsperspektiv i det her. Vi vil gerne have nye, unge og dygtige kollegaer i fremtiden, og hvis vi skal tro på, at vi kan blive ved med at få de unge mennesker til at vælge det fag, vi er så stolte af, så er det også nødvendigt med denne her kamp, siger hun.

Den varslede strejke

Dansk Sygeplejeråd har knap 80.000 medlemmer. Der varsles strejke for 10 procent af medlemmerne ansat i kommuner og regioner.

Strejken er planlagt til at begynde natten mellem 20. og 21. maj. Hvis der findes en løsning mellem parterne inden da, aflyses strejken. Hvis ikke, vil det være et bredt udsnit af medlemmer fra hele landet, der vil være omfattet af strejken, oplyser DSR-formand Grete Christensen.

Den overenskomstaftale, som et flertal af DSR's medlemmer har stemt nej til, indebærer lønstigninger på lige over fem procent. Aftalen skulle være trådt i kraft fra begyndelsen af april.

Annonce

Svært at løfte

Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Laust Høgedahl er strejke det næste naturlige skridt, efter at et flertal har stemt nej til forliget.

- Man kalder på politikerne for at løse ligelønsproblemet, der er kernen i konflikten. Hvilken effekt, strejken kan få, afhænger meget af, hvordan regeringen kommer til at svare på den her opfordring, siger han til Avisen Danmark.

Han påpeger, at det ikke bliver nemt at løse. Arbejdsgiverne selv har ikke meget at rokke med, og hvis der for alvor skal ske ændringer i lønnen, skal initiativet komme fra Christiansborg.

I regeringen vil man dog ikke blande sig i den danske model for overenskomstforhandlinger. Derfor fortæller Laust Høgedahl, at hvis man skal få politikerne på Christiansborg til at blande sig, skal de mærke et pres fra befolkningen om at imødekomme sygeplejerskerne.

- Det bliver svært at løfte lønnen ekstraordinært, uden at der tilføres ekstra penge til systemet fra regeringen. Hvis politikerne alligevel finder penge til at betale sygeplejerskerne ekstra, vil der bagefter stå mange andre grupper i det offentlige og mene, at de også har for lav løn, siger han.

Annonce

Mulighed for løsning

DSR vil på forhånd ikke udelukke et forhandlingsresultat med arbejdsgiverne. Tværtimod er der håb om, at arbejdsgiverne vil komme til forhandlingsbordet, og at en konflikt kan afværges - også af hensyn til coronasituationen.

- Vi synes heller ikke, at det er optimalt. Men ikke desto mindre er det et meget klart budskab fra vores medlemmer, og vi er nødt til at agere.

- Og så håber vi, at arbejdsgiverne er klar til at komme frem og være med til at finde nogle løsninger sammen med os, siger Grete Christensen.

Annonce

Intet er udelukket

Fra Danske Regioner forventer Anders Kühnau (S), der er formand for Lønnings- og Takstnævnet, at parterne inden for kort tid vil mødes til forhandlinger i Forligsinstitutionen. Han kalder det ærgerligt med de to faggruppers strejkevarsel.

Samtidig synes han, at det ser svært ud i forhold til at finde flere penge til sygeplejerskerne og radiograferne, end hvad de allerede er blevet tilbudt.

- Det ser svært ud at skulle gå ind og lave en ny lønforhandling, når vi har afsluttet en lønforhandling ved det generelle bord med samtlige organisationer, der i øvrigt har sagt ja til overenskomsterne bortset fra sygeplejersker og radiografer, siger han til Ritzau og pointerer, at han dog på forhånd ikke vil udelukke noget.

Fredag talte Radio4 Morgen med formand for Region Midtjylland og chefforhandler for Danske Regioner, Anders Kühnau (S). Det interview kan du høre herunder:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce