Annonce
Danmark

Syn kun ældre biler: Jævnlige bilsyn øger ikke trafiksikkerheden

Ehsan Ahmadian fra Bilsyneksperten igang med et rutinesyn. Foto: Nils Svalebøg
Analyse fra Cepos viser, at periodiske bilsyn ikke øger trafiksikkerheden. Man bør kun syne ældre biler og fokusere mere målrettet på de fatale fejl, når bilen skal til syn, mener tænketanken.

Bilsyn: Som bilejer skal man hvert andet år hive penge op af lommen, når bilen skal til syn. Og hvis ikke bilen bliver godkendt i første omgang, skal man forberede sig på at lægge endnu flere penge fra til forbedringer og reparationer, så bilen er sikker, når man bevæger sig ud på vejene.

Men det tilbagevendende bilsyn betyder ikke, at der sker færre ulykker på de danske veje. Det viser en ny undersøgelse, som tænketanken Cepos har lavet på baggrund af studier fra blandt andet Norge, New Zealand og Japan.

Selv om en række studier viser, at biler med færre tekniske fejl er mere sikre, og at biler der bliver synet, har færre tekniske fejl, betyder det ikke, at der sker færre uheld, når bilerne bliver synet hvert andet år.

Det skyldes ifølge specialkonsulent ved Cepos, Jonas Herby, sandsynligvis, at bilisterne ændrer adfærd, når der er krav om periodisk syn. Bilejerne er nødt til løbende reparere småfejl på bilerne, hvilket i sidste ende kan det betyde, at de udskyder beslutningen om at købe en ny bil, som er mere sikker.

- Man har svært ved at dokumentere, at de periodiske syn giver en forberedt trafiksikkerhed. Og en af grundene kan blandt andet være, at bilparken bliver ældre, fordi man løbende reparerer på den. Dermed fremstår bilen nyere efter 15 år med periodiske syn, end den gør, hvis den ikke blev synet så ofte. Og derfor er man mere tilbøjelig til at beholde sin gamle bil end at skifte den ud med en helt ny og mere sikker.

Annonce

Kører mere risikabelt

Tendensen med at blive ved med at reparere på sin gamle bil er ifølge Jonas Herby ikke den eneste årsag til, at de periodiske bilsyn ikke har nogen effekt på trafiksikkerheden. Han peger også på muligheden for, at bilejerne kører mere risikabelt og hurtigere, efter de har fået synet deres bil, end de normalt ville gøre.

- Hvis staten går ind og regulerer et bestemt område, ser man ofte en ændring i adfærden hos befolkningen. Da man påbød sikkerhedsseler, steg antallet af ulykker, fordi folk begyndte at køre mere risikabelt. Og det er sandsynligvis noget af det samme, vi ser, når det kommer til periodiske bilsyn.

- Det, at staten har et lovkrav om, at man skal syne sin bil hvert andet år, kan desuden betyde at bilejerne overlader sikkerheden til staten. Hvis bilen lige er blevet synet, kan opfattelsen være, at den er i fin stand indtil næste gang, den skal til syn - også selv om der måske er noget, der er begyndt at lyde underligt.

Kun ældre biler skal synes

Fordi det periodiske bilsyn ifølge Cepos' analyse ikke har nogen effekt på trafiksikkerheden, foreslår tænketanken, at man udelukkende syner ældre biler og samtidig målretter bilsynet på de mere fatale tekniske fejl som for eksempel bremsetjek.

- Først og fremmest bør man forbedre reguleringen ved at reducere omkostningerne til det periodiske syn. Det kunne man blandt andet gøre ved at fokusere på fatale fejl frem for revner i baklys eller lignende - og fokusere på fejl, der dokumenteret reducerer antallet af uheld. I første omgang kunne man hæve aldersgrænsen for første syn til 10 år frem for de nuværende fire år.

- Men hvis man skal afskaffe de periodiske syn for nyere biler, hvordan sikrer man så, at bilerne fortsat er sikre at køre i?

- Det er bilisternes ansvar, at man ikke forårsager uheld og dermed også sikre, at man kører rundt i en bil, der er sikker at køre i.

Forsikringen skal i spil

I stedet for at loven kræver, at bilejerne skal møde op i en synshal for at få synet deres bil, foreslår Cepos et andet system, som kan være med til at øge trafiksikkerheden på vejene.

- Det bedste ville være at overlade kontrollen af køretøjernes tekniske stand til markedet. Det kan gøres ved at lade det være op til forsikringsselskaberne at fastsætte kravene over for kunderne. Det kræver selvfølgelig, at de erstatninger, forsikringsselskaberne skal betale på vegne af bilisten i forbindelse med et uheld, svarer til de omkostninger, bilisten har påført andre, herunder også skader på legeme, lyder det fra Jonas Herby.

Derfor mener Cepos, at regeringen bør arbejde for, at biler kun synes i et omfang, hvor man kan dokumentere en positiv effekt på trafiksikkerheden, hvilket man ifølge analysen ikke kan i dag, hvor bilerne bliver synet hvert andet år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Forbipasserende smadrede ruder

Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce