Annonce
Vejle

Syv ansatte venter stadig på svar efter udbrud: En beboer mere på plejehjem er smittet med coronavirus

I alt er syv medarbejdere og to beboere siden tirsdag blevet testet. Det er sket, efter at to af beboerne tidligere har fået konstateret covid-19 og i dag er indlagt på Kolding Sygehus. Foto: Mette Mørk
Yderligere en beboer er testet positiv for coronavirus på Plejecenter Holmegården i Vejle. Dermed er indtil videre tre ældre smittede med den verdensomspændende sygdom.
Annonce

Vejle: Yderligere en beboer på Plejecenter Holmegården ved havnen i Vejle er testet positiv for coronavirus.

Dermed er tre ældre i huset indtil videre smittet med sygdommen.

Det står klart, efter at flere har fået taget en blodprøve. I alt er syv medarbejdere og to beboere blevet testet siden tirsdag.

Det er sket, efter at to af deres bofæller fik konstateret covid-19 og nu er indlagt på Kolding Sygehus.

- En beboer mere er testet positiv, mens en anden er negativ. Vi ved ikke, hvordan det står til med medarbejderne, da vi endnu ikke har fået deres resultater, sagde velfærdsdirektør i Vejle Kommune Anne Mette Lund onsdag eftermiddag.

For eksempel besluttede man i morges, at folk med lette symptomer også kan blive testet. Det kunne de ikke i går, så i dag har vi rent faktisk mulighed for at teste flere end i går, men det er altså ikke os, der bestemmer. Det er vigtigt at slå fast.

Anne Mette Lund, velfærdsdirektør i Vejle Kommune

Annonce

Kun lette symptomer

Hun oplyser videre, at den nyeste smittede af beboerne efter omstændighederne har det godt, men kan ikke sige yderligere om de to indlagte.

- Vedkommende har det forholdsvis godt. Der er lette symptomer på sygdom såsom lidt hoste, forklarede velfærdsdirektøren onsdag om den nuværende situation på centret.

Siden de første beboere blev syge er en etage med 13 beboere isoleret.

Personalet på afdelingen kommer heller ikke andre steder i huset, ligesom der alle steder er blevet gjort ekstra rent. Alle pårørende til beboerne er informeret.

Pårørende til beboere og personalet har kontaktet avisen, fordi de undrer sig over, hvorfor alle ikke bliver testet. Men det er hverken plejecentret eller kommunens beslutning, forklarer velfærdsdirektør Anne Mette Lund.

Annonce

Læge afgør test

Huset har en fast læge tilknyttet, og han læner sig op af Sundhedsstyrelsens anvisninger.

- De varierer hele tiden. For eksempel besluttede man i morges, at folk med lette symptomer også kan blive testet. Det kunne de ikke i går (tirsdag, red.), så i dag har vi rent faktisk mulighed for at teste flere end i går, men det er altså ikke os, der bestemmer. Det er vigtigt at slå fast, sagde Anne Mette Lund onsdag.

Områdeleder Anne-Marie Bentzen fortalte tirsdag, at man på daværende tidspunkt ikke havde fundet smittekilden og heller ikke gør mere for at finde den.

I mellemtiden har den ledende overlæge på afdeling for infektionssygdomme på Vejle Sygehus tilbudt sin hjælp med smitteopsporing. Han hedder Thomas Sydenham Vognbjerg.

- Det har vi takket ja til, for vi vil gerne blive klogere for at forhindre flere smittede. Samtidig er det væsentligt at sige, at der højst sandsynligt vil komme flere syge i Vejle Kommune. Vi er slet ikke hårdt ramt i forhold til andre steder i landet, siger Anne Mette Lund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Endnu et villa-indbrud

Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce