Annonce
Fredericia

Syv nye smittet med corona på otte dage i Fredericia: Kommunen kommer med en opfordring

Corona-situationen i Fredericia har udviklet sig. På kort tid er antallet af smittede steget, og det er en udvikling, der bliver fulgt tæt fra kommunens side, fortæller Yelva Bjørnholdt Jensen, som er koncerndirektør for voksen- og ældreområdet i Fredericia Kommune. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Fra 44 Covid-19-smittetilfælde den 21. juli til 51 kun otte dage senere. Udviklingen i antal smittetilfælde lokalt stiger. Kommunen opfordrer til, at de gode takter med sprit og afstand holdes i hævd.
Annonce

Fredericia: Den 21. juli havde i alt 44 personer med adresse i Fredericia fået beskeden om, at de var smittet med corona, siden det overhovedet blev muligt at teste for Covid-19. Siden da er tallet kun gået en vej, og det er opad.

- Vi følger tallene og situationen meget nøje, siger Yelva Bjørnholdt Jensen, koncerndirektør for voksen- og ældreområdet i Fredericia Kommune.

Faktisk havde der ikke været en udvikling i antal smittede i en lang periode op til den 21. juli, men herefter er tallet steget. Først til 45 den 22. juli, 47 den 23. juli, 48 dagen efter. Den 27. juli toppede tallet hidtil med i alt 51 konstateret smittetilfælde i Fredericia. Og seneste tal fra 29. juli viser status quo.


Der er brug for, at den brede befolkning har fokus på at holde afstand, at huske at spritte hænder, og ikke at besøge andre, hvis man føler sig sløj. Det handler om at passe på sine sårbare, udsatte, gamle og svage medborgere.

Yelva Bjørnholdt Jensen, koncerndirektør, voksne- og ældreområdet


Tallene er et udtryk for, hvor de, der er blevet smittet, bor – og altså ikke, hvor de smittede er blevet smittet.

Midt i en udvikling, der meget vel siges at gå i den forkerte retning, er der dog noget at glædes over. Ingen af de smittede er borgere, der på den ene eller anden måde er ”i kommunale hænder”. De smittede er altså ikke beboere på eksempelvis plejehjem eller bosteder.

- Og det er noget, vi glæder os over, siger koncerndirektøren.

Ingen af de smittede er ej heller kommunalt ansatte.

Annonce

Den enkeltes ansvar

Men midt i glæden er der samtidig en opfordring fra kommunen.

- Der er brug for, at den brede befolkning har fokus på at holde afstand, at huske at spritte hænder, og ikke at besøge andre, hvis man føler sig sløj. Det handler om at passe på sine sårbare, udsatte, gamle og svage medborgere, opfordrer Yelva Bjørnholdt Jensen.

De syv nye smittetilfælde kan ikke spores til et enkelt, lokalt smitteudbrud, men det ifølge koncerndirektøren vigtigt, at ”vi tager os selv i nakken”.

- Det er bedre at være forsigtig end at være på bagkant, og det kræver stor omtanke. Der hviler et stort ansvar hos den enkelte nu, hvor besøgsrestriktionerne er ophævet. Ansvaret ligger hos dem, der besøger. Så man skal ikke besøge sin bedstemor på plejehjemmet, hvis man har en snue. Så er det bedre at blive hjemme, slår koncerndirektøren fast.

Hvorvidt der har været lokale dødsfald, kan Yelva Bjørnholdt Jensen ikke sige noget om.

De omkringliggende kommuner, Vejle eller Middelfart har ingen nye smittetilfælde haft de seneste 14 dage. Selvom Fredericia Kommune med sine 51 bekræftede smittetilfælde er højdespringeren af de tre kommuner i forhold til nye smittetilfælde, er Fredericia dog stadig den af de tre kommuner, der har færrest smittetilfælde i alt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

For langt til Kolding: DF vil have testcenter til Fredericia

Fredericia

Efter badeulykke på Østerstrand: Badegæster siger ja tak til mere skiltning

Alarm 112 For abonnenter

Beboer i chok efter natligt knivoverfald på Devantiersvej: Falske betjente stak kvinde

Annonce