Annonce
Danmark

Tænk, hvis klimatosserne virkelig er galt på den

Bent Falbert, fhv. chefredaktør.
Politikerne kan ikke forudse den næste tsunami, næste økonomiske krise eller bare deres egen skilsmisse. Hvordan skal jeg så kunne stole på, at de med ufatteligt store milliardinvesteringer kan afværge klimakatastrofer om 10, 20 eller 30 år?

Jeg er født med en indbygget svaghed for dem, der ikke render i rumpen på den største flok. Dem, der insisterer på at tænke selv.

Jeg afskyr samtidig det halehæng af medløbere, som selvtilfredse ser ned på enhver, der tillader sig at stille kritiske spørgsmål til det herskende flertals politik og pengeforbrug.

VALGKAMPEN medførte en latterlig overbudskonkurrence. Vinderne var de partier, der fromt lovede den største reduktion af drivhusgasser. Hver en milliard, der kunne presses ud af statskassens såkaldte rådighedsbeløb, blev reserveret klimakampen. Rådighedsbeløb stilles sjovt nok aldrig til rådighed for skatteyderne.

Vore folkevalgte spidser kan ikke forudse den næste tsunami, næste økonomiske krise eller bare deres egen skilsmisse. Hvordan skal jeg så kunne stole på, at de med ufatteligt store milliardinvesteringer kan afværge klimakatastrofer om 10, 20 eller 30 år? Vi taler om politikere, der er så langsynede, at de ikke engang kan finde ud af varigt at fjerne afgiften på elbiler.

TVIVLEN OM, hvad der er rigtigt at gøre, nager mig, hver gang jeg læser rapporter fra Copenhagen Consensus Center (CCC). Det er den nu delvist nedlagte tænketank, som Bjørn Lomborg stiftede.

I dette øjeblik, hvor hans navn er nævnt, kan jeg mærke, at jeg mister tusinder af læsere. For den veltalende, evigtunge mand i T-shirten irriterer den store, selvbevidste flok af sagkyndige jakkesæt, der bilder sig ind at vide mere end andre om, hvordan kloden kan reddes. Det lykkes dem i reglen at umuliggøre Lomborgs beregninger.

HAN AFVISER i øvrigt at være ophavsmand til dem. Han er "bare" koordinatoren. Cand.scient.pol.en, der samler de resultater, som hundreder af eksperter - herunder flere nobelpristagere - forsyner ham med. For det er kun i Danmark, han er ugleset.

Senest sår han tvivl om den danske regerings plan om at formindske udslippet af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

BASERET PÅ FN's klimapanels forudsigelser vil udledning af 3,7 milliarder ton CO betyde en temperaturstigning på 1,65 grader celsius i 2070. Hvis den danske regering - plus Venstre, der nødig vil virke umoderne - gennemfører sin store klimaindsats, vil klodens opvarmning ifølge CCC-forskerne blive formindsket med cirka en titusindedel grad om 80 år. Hu hej, hvor vi danskere går i spidsen!

Med sin irriterende præcision gratulerer Lomborg med, at vor nationale satsning med andre ord vil forsinke Jordens opvarmning i 31 timer hen mod næste århundrede. Omkostningerne ved at opnå det komiske resultat med 70 pct. reduktion i 2030 udgør ifølge Cepos 26 milliarder kroner. Andre tænketanke lander på langt højere tal med skuffende ringe resultat.

DER BLIVER TALE om et anseligt tab af velfærd, hvis så mange penge skal investeres i umærkelige klimaindsatser.

Det lyder langt mere resultatsikkert at bruge penge på grøn energi og sygdomsbekæmpelse. Den danske satsning på vores helt egen energipolitik giver derimod en yderst tvivlsom effekt.

Men det bliver svært at omkode hovederne på vores energipolitikere. For de har nu engang sat sig for at forsinke jordklodens opvarmning - om det så bare går hen og bliver en brøkdel af et sekund. Tænk, hvor voldsomt Pia Kjærsgaard kom af sted, da hun på valgaftenen kaldte dem "klimatosser". Den betegnelse skal man være journalist for at turde gentage.

DER ER GÅET PRESTIGE i tæskedyre miljøindsatser. Alle er bange for at blive hængt ud og miste vælgere, hvis de ikke virker grønne nok. De luftige planer bliver næppe ændret, før der om nogle år er spildt formuer uden målbare resultater.

Man skulle tro, at politikere, der fyrer milliarderne op i luften, bilder sig ind, at de er Gud. Nå, et eller andet forbillede skal de vel have ...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce