Annonce
Danmark

Tænk, hvis klimatosserne virkelig er galt på den

Bent Falbert, fhv. chefredaktør.
Politikerne kan ikke forudse den næste tsunami, næste økonomiske krise eller bare deres egen skilsmisse. Hvordan skal jeg så kunne stole på, at de med ufatteligt store milliardinvesteringer kan afværge klimakatastrofer om 10, 20 eller 30 år?

Jeg er født med en indbygget svaghed for dem, der ikke render i rumpen på den største flok. Dem, der insisterer på at tænke selv.

Jeg afskyr samtidig det halehæng af medløbere, som selvtilfredse ser ned på enhver, der tillader sig at stille kritiske spørgsmål til det herskende flertals politik og pengeforbrug.

VALGKAMPEN medførte en latterlig overbudskonkurrence. Vinderne var de partier, der fromt lovede den største reduktion af drivhusgasser. Hver en milliard, der kunne presses ud af statskassens såkaldte rådighedsbeløb, blev reserveret klimakampen. Rådighedsbeløb stilles sjovt nok aldrig til rådighed for skatteyderne.

Vore folkevalgte spidser kan ikke forudse den næste tsunami, næste økonomiske krise eller bare deres egen skilsmisse. Hvordan skal jeg så kunne stole på, at de med ufatteligt store milliardinvesteringer kan afværge klimakatastrofer om 10, 20 eller 30 år? Vi taler om politikere, der er så langsynede, at de ikke engang kan finde ud af varigt at fjerne afgiften på elbiler.

TVIVLEN OM, hvad der er rigtigt at gøre, nager mig, hver gang jeg læser rapporter fra Copenhagen Consensus Center (CCC). Det er den nu delvist nedlagte tænketank, som Bjørn Lomborg stiftede.

I dette øjeblik, hvor hans navn er nævnt, kan jeg mærke, at jeg mister tusinder af læsere. For den veltalende, evigtunge mand i T-shirten irriterer den store, selvbevidste flok af sagkyndige jakkesæt, der bilder sig ind at vide mere end andre om, hvordan kloden kan reddes. Det lykkes dem i reglen at umuliggøre Lomborgs beregninger.

HAN AFVISER i øvrigt at være ophavsmand til dem. Han er "bare" koordinatoren. Cand.scient.pol.en, der samler de resultater, som hundreder af eksperter - herunder flere nobelpristagere - forsyner ham med. For det er kun i Danmark, han er ugleset.

Senest sår han tvivl om den danske regerings plan om at formindske udslippet af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

BASERET PÅ FN's klimapanels forudsigelser vil udledning af 3,7 milliarder ton CO betyde en temperaturstigning på 1,65 grader celsius i 2070. Hvis den danske regering - plus Venstre, der nødig vil virke umoderne - gennemfører sin store klimaindsats, vil klodens opvarmning ifølge CCC-forskerne blive formindsket med cirka en titusindedel grad om 80 år. Hu hej, hvor vi danskere går i spidsen!

Med sin irriterende præcision gratulerer Lomborg med, at vor nationale satsning med andre ord vil forsinke Jordens opvarmning i 31 timer hen mod næste århundrede. Omkostningerne ved at opnå det komiske resultat med 70 pct. reduktion i 2030 udgør ifølge Cepos 26 milliarder kroner. Andre tænketanke lander på langt højere tal med skuffende ringe resultat.

DER BLIVER TALE om et anseligt tab af velfærd, hvis så mange penge skal investeres i umærkelige klimaindsatser.

Det lyder langt mere resultatsikkert at bruge penge på grøn energi og sygdomsbekæmpelse. Den danske satsning på vores helt egen energipolitik giver derimod en yderst tvivlsom effekt.

Men det bliver svært at omkode hovederne på vores energipolitikere. For de har nu engang sat sig for at forsinke jordklodens opvarmning - om det så bare går hen og bliver en brøkdel af et sekund. Tænk, hvor voldsomt Pia Kjærsgaard kom af sted, da hun på valgaftenen kaldte dem "klimatosser". Den betegnelse skal man være journalist for at turde gentage.

DER ER GÅET PRESTIGE i tæskedyre miljøindsatser. Alle er bange for at blive hængt ud og miste vælgere, hvis de ikke virker grønne nok. De luftige planer bliver næppe ændret, før der om nogle år er spildt formuer uden målbare resultater.

Man skulle tro, at politikere, der fyrer milliarderne op i luften, bilder sig ind, at de er Gud. Nå, et eller andet forbillede skal de vel have ...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

112

Politiet har sikret overvågning efter røveri i lokal brugs: - Vi vil gerne høre fra borgerne

Annonce