Annonce
Fredericia

Tænketank og kommune uenige: Hvem bør sikre prøver af Lillebælts tilstand?

Mikkel Martin fra tænketanken Geohav mener fortsat, at Fredericia Kommune eller Kanalbyen burde have foretaget målinger af baggrundsværdierne for blandt andet arsen. Kommunen fastholder, at det er en opgave, der ligger under Miljøstyrelsen. Arkivfoto: Søren Gylling
Den lokale tænketank Geohav deler ikke Fredericia Kommunes opfattelse af, at det er Miljøstyrelsen, der har ansvar for at holde øje med baggrundsværdier for en række miljøstoffer i Lillebælt. Formand for miljø- og teknikudvalget står fast på, at havmiljøet er en statslig opgave.
Annonce

Fredericia: Hvem har ansvaret for at holde øje med, hvor store koncentrationer af miljøfremmede stoffer der er i Lillebælt. Miljøstyrelsen, mener Fredericia Kommune. Kommunen, mener tænketanken Geohav.

Spørgsmålet er blevet relevant i forbindelse med udledning af grundvand fra Kanalbyen. I flere omgange er der pumpet grundvand over kajkanten for at gøre det muligt at udføre kloakering i de nye byggefelter i Kanalbyen. Grundvandet er i perioder blevet pumpet direkte ud via en forrensning, mens det senest er blevet pumpet til centralrenseanlægget.

Geohav mener, at der inden tilladelsen kunne gives skulle ligge målinger over baggrundsindholdet af arsen i Lillebælt. Fredericia Dagblad skrev i december, at Geohav og kommunen rettede skytset mod Miljøstyrelsen, men det er ikke korrekt, fastslår Mikkel Martin fra Geohav.

- Vi mener ikke, at Miljøstyrelsen er problemet. Det burde være Fredericia Kommune eller Kanalbyen, der tog ansvaret på sig for de målinger, siger Mikkel Martin fra Geohav og henviser til en bekendtgørelse i miljøbeskyttelsesloven.

Annonce

Parallel med Dangødning

Samme bekendtgørelse læner kommunen sig op ad med den forskel, kommunen mener, at det er Miljøstyrelsen, der bør påtage sig ansvaret for at tage målingerne.

- Det har vi drøftet, og i byrådet blevet enige om at stille spørgsmål til Miljøstyrelsen om. Der er tale om en udledning til Lillebælt, og det er Miljøstyrelsen, der er myndighedsansvarlig for havmiljøet. Det blev helt tydeligt i sagen om udledning fra Dangødning, siger formand for miljø- og tekningudvalget Christian Bro (S).


det er Miljøstyrelsen, der er myndighedsansvarlig for havmiljøet. Det blev helt tydeligt i sagen om udledning fra Dangødning.

Formand for miljø- og tekningudvalget Christian Bro (S)


Byrådet besluttede i december, at miljø- og teknikudvalget skulle udforme en række spørgsmål til Miljøstyrelsen. Den sag bliver behandlet til udvalgsmødet i februar.

- Det her er en sag, der ikke kun vedrører Fredericia Kommune, men er en udfordring for alle andre kystkommuner. Jeg er enig i, at det var os, der havde opgaven, hvis der skulle ske udledning til søer eller åer, men når det som her er udledning til havmiljøet, så er opgaven altså Miljøstyrelsens, vurderer Christian Bro.

Den stærkeste koncentration af arsen i boreprøver på området viser 130 mikrogram per liter. Når det ender i centralrenseanlægget, vil det være fortyndet til koncentration på 1,2 mikrogram per liter. Det vurderes ikke at give problemer for processerne i renseanlægget, fremgår det af en redegørelse i sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Kunderne var klar fra start: Julegavebyt, osetrang og støtte til butikshandlen fyldte på genåbningsdag

Fredericia

To kæledyrsbutikker bliver til én: Maxi Zoo overtager Petworlds placering

Alarm 112

Frækt indbrud natten til mandag

Annonce