Annonce
Trekantområdet

Taekwondo-kæmpere bliver på madrassen hen over sommeren

Chefinstruktør Christian Blaabjerg, Vejle Taekwondo Klub, har travlt med at spritte af for tiden. Klubben er en af landets største og har mange aktiviteter hen over en sæson. Den er nu forlænget her i sommer. Klubben råder over tre dojanger, som træningssalene hedder. PR-foto
Normalt er Vejle Taekwondo Klub lukket om sommeren - men ikke i år. Klubben holder også fast i sin efterårsopvisning.
Annonce

Vejle: Coronatiden lukkede også Vejle Taekwondo Klub, der er en af landets største af sin slags, men klubben har nu valgt at ændre på sæsonforløbet.

Der er åbent sommeren igennem, og til efteråret vil man holde gradueringer og også placere, eventuelt rykke, den traditionelle opvisning. Det er meldingen fra klubben, hvor den koreanske kampkunst taekwondo udøves med særligt meget nærkontakt, når der kæmpes og laves frigørelsesgreb.

Det kræver derfor et andet setup, fortæller klubben i en pressemeddelelse.

Klubben har indført restriktioner omkring afstand og antal udøvere under træningerne. Normalt ville klubben være lukket næsten ned for træning i sommerferien, men denne sommer er det hele anderledes.

- Vi har haft lukket længe og vil gerne hjælpe alle vores udøvere godt i gang igen, og derfor er der lige for tiden aktivitet fem dage om ugen, og det fortsætter hele sommeren igennem, siger formand og sportschef Flemming Jensen.

Annonce

Rengøres hver morgen

Den megen træning stiller krav til udøverne, som skal komme omklædt hjemmefra, selv medbringe drikkedunk og afsprittet udstyr. Men også klubbens instruktører er kommet på en opgave.


Vi vil gerne hjælpe alle vores udøvere godt i gang igen, og derfor er der lige for tiden aktivitet fem dage om ugen.

Flemming Jensen, formand og sportschef


- Efter hver eneste træning skal dojangen (salen, red.) samt alt udstyr, gulve og kontaktflader sprittes af. Det er den enkelte instruktørs ansvar, at det klares, oplyser klubben.

Den har hyret et rengøringsfirma til at komme hver morgen og rengøre lokalerne, oplyser klubben, der har planlagt to gradueringer i efteråret og desuden valgt ikke at aflyse den traditionsrige opvisning, men gennemfører den i september eller oktober.

- Opvisningen plejer at være et stort tilløbsstykke, hvor alle hold viser, hvad de har arbejdet med igennem sæsonen, specielt de store børnehold, "dragerne", plejer at vække jubel hos publikum, lyder det videre. /jorha

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Sikkerhed ved Østerstrand: Forbud mod hovedspring skærpes

Fredericia

Tak for kaffe: Ølbrygger åbner kafferisteri i Fredericia

Annonce