Annonce
Læserbrev

Tag det roligt, når fanden males på væggen i debatten om fri bevægelighed

Alene sidste år betalte de ca. 242.000 EU/EØS-borgere i Danmark 6,4 mia. kr. mere i skatter og afgifter, end de fik i velfærdsydelser. Siden 2002 har de bidraget - når alle ydelser m.m. trækkes fra - med over 45 mia. kr. til Danmarks pengekasse. Det er penge, som vi har kunnet bruge på f.eks. børnehaver, skoler, hospitaler, ældrepleje, veje og beskæftigelse.

Læserbrev: Danskernes opbakning til EU er historisk høj, og i valgkampen forud for Europa-Parlamentsvalget 26. maj taler mange kandidater positivt om fordelene ved at være med i EU. Det er glædeligt.

Det indre marked og den fri bevægelighed giver Danmark en årlig velstandsgevinst svarende til 164 mia. kr.

Alene sidste år betalte de ca. 242.000 EU/EØS-borgere i Danmark 6,4 mia. kr. mere i skatter og afgifter, end de fik i velfærdsydelser.

Siden 2002 har de bidraget - når alle ydelser m.m. trækkes fra - med over 45 mia. kr. til Danmarks pengekasse. Det er penge, som vi har kunnet bruge på f.eks. børnehaver, skoler, hospitaler, ældrepleje, veje og beskæftigelse.

EU-borgere gør vores land rigere og giver mere plads til velfærd. Det kan ikke diskuteres.

Alligevel anklages EU undertiden for at underminere, true og svække den danske model.

Den fri bevægelighed fører til massiv social dumping og skader velfærden i Danmark, lyder det.

DF ønsker at "suspendere" arbejdskraftens fri bevægelighed. Gør man det, kan Danmark ikke være med i det indre marked. Det vil gøre et voldsomt indhug i vores velfærd.

Læren af brexit er, at selv store medlemslande ikke får lov til at plukke de gode kirsebær ud af den samlede indre markedspakke.

Men DF er ikke alene om at hakke på dem, der kommer udefra og bidrager.

Flere partier har ført en hård kampagne mod social dumping, som om det er et massivt problem på det danske arbejdsmarked. Vælgerne må snart få fornemmelsen, at arbejdskraftens fri bevægelighed i EU er problemet.

Det er den ikke. For fri bevægelighed er en del af den samlede indre markedspakke, der har været en kæmpe gevinst for Danmark.

Selvfølgelig skal social dumping bekæmpes. Der skal være ordentlige og fair arbejdsvilkår for alle. Men på langt, langt størsteparten af det danske arbejdsmarked er der godt styr på det. Det store flertal er underlagt overenskomster og er organiserede.

I enkelte brancher som transport, byggeri og landbrug har der været enkeltsager med social dumping. Men få, kedelige dumpingsager er undtagelser, ikke normen, og vi mister proportionerne i debatten.

Det danske arbejdstilsyn kan med flere virksomhedsbesøg, RUT-register og bøder få bugt med meget. Gerne med flere ressourcer. EU forhindrer ikke Danmark i at håndhæve de regler, som allerede er.

Så tag det roligt, når fanden males på væggen i debatten om fri bevægelighed. Danmark har det meget bedre i EU's indre marked end udenfor.

Annonce
Bjarke Møller. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi sukrer til i ligegyldig popmusik

Læserbrev: Åh, så hyggeligt. Åh, så fint. Åh, så ligegyldigt. Åh, så bedøvende! Og vi æder det råt. Lader radioen køre. I bilen, i hjemmet, på arbejdspladsen, hos frisøren, i supermarkedet. Overalt. Bevidstløst ryger det ind i vore hjerner, vore sind, vores sjæl. For det er jo bare rart. Den gør jo ingen fortræd. Popmusikken. Jo, den gør. Den lægger et bedøvende lag på dine sanser, så du i virkeligheden bliver underholdningsjunkie. Giv mig i dag mit daglige fix, eller jeg bliver sur, intolerant og gnaven. Lad mig høre noget lækkert R&B eller noget messende electronica, så jeg glemmer den ubehagelige, tomme og monotone dagligdag. Led mig i fristelse med mine Bose-hovedtelefoner og min Android-telefon, så jeg kan bruge min gratis Spotify-streaming til at give mig glemsel, ligegyldighed og pacificerende sansesukker. Thi popmusik og dagens hit er magten og æren - i alt fald til i morgen... Amen! Musik er blevet devalueret fra kunst til et forbrugsemne. Før i tiden forholdt man sig trods alt til sin musik. Man købte en lp eller en cd. Med streaming-tjenesternes indtog får du det gratis. Du skal bare æde et par reklamer en gang imellem, så kan du surfe videre på Spotify, YouTube, GooglePlay osv. Vores musiksmag er skabt af et produktionsapparat, memlig streaming-tjenesternes algoritmer. En matematisk beregning, som tilpasser playlisten alt efter, hvad man har lyttet mest til. Your daily mix. Altså en ensretning af musiksmagen. Resultatet er, at de mest lyttede kunstnere og genrer bliver endnu mere eksponeret på bekostning af "smallere" kunstnere. En anden magtfuld spiller er radiokanalerne, både de kommercielle og public service-kanalerne. Tag f.eks. P4, landets mest aflyttede radiomedie. Hvis man kører på E45 fra Padborg til Aalborg kan man nemt komme til at høre samme melodi fire gange, efterhånden som man skifter mellem P4's regionalstationer. Det er den samme rotering igen og igen. Og de såkaldte lokalradioer er kun lydtapet afbrudt af reklamer. Uambitiøst og fordummende. Tilsammen tegner streaming og radiostationer et fladt og uinspireret lydlandskab ud over den danske musikflade. Og det påvirker hele musik-Danmark. Festivaler bliver til havefester domineret af dj's, som afspiller filer, og de regionale spillesteder sygner hen, for ingen gider at lytte til ny musik. Hvor er den spændende musik, som vil noget?

Annonce