Annonce
Fredericia

Tag en parykselfie: Kostumefirma samler penge ind børn med kræft

Temashop.dk sætter fokus på kræft i forbindelse med International Wig Day. Foto: Temashop.dk

I forbindelse med International Wig Day donerer Temashop.dk fem kroner til Børnecancerfonden, hvis folk på sociale medier deler en selfie med paryk.

Annonce

Pjedsted: Hvis du har noget bundesligahår eller en lyserød festparyk liggende i skabet, så kan du i denne uge bruge den til at samle penge ind til Børnecancerfonden.

Det er den lokale kostumebutik Temashop.dk, som laver en indsamling i anledning af International Wig Day.

- Vi vil gerne sætte fokus på sagen, og vi startede faktisk sidste år med det, som vi kalder International Wig Day. Der er så mange sjove mærkedage, og hvorfor så ikke have en parykdag, hvor vi kan sætte fokus på cancer og få samlet nogle penge ind, siger Daniel Diness Andersen, som er indehaver af Temashop.dk.

Annonce

Tag en parykselfie

Indsamlingen fungerer ved, at folk tager en selfie iført en paryk, uploader det på enten Facebook eller Instagram og skriver de to hashtags #internationalwigday og #temashopdk. For hvert billede donerer forretningen fem kroner til Børnecancerfonden.

Temashop.dk lavede et lignende tiltag til halloween sidste år ovenpå de mange historier om uhyggelige klovne, hvor forretningen donerede penge til Danske Hospitalsklovne, hvis folk tog billeder af dem selv iført en klovnenæse.

- Som virksomhed kan vi godt lide at sprede noget glæde og sjov. I stedet for at bare give penge væk kunne vi godt tænke os at lave en happening, siger Daniel Diness Andersen.

Annonce

Alle parykker gælder

Indsamlingen kører frem mod den 10. marts, hvor International Wig Day finder sted, men hvis der kommer parykbilleder i en efterfølgende periode, bliver der også doneret penge for dem.

De første selfies er blevet uploadet, men Daniel Diness Andersen håber, at der især vil komme mange på selve mærkedagen.- Vi skulle gerne ramme en 1000 stykker. Det er målsætningen. Og det er alle slags parykker. De behøver ikke at være fra os. Vi håber, at folk har nogle liggende i skabet, men ellers er vi selvfølgelig klar til at levere, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Hvor blev lyrikken af?

Annonce