Annonce
Fredericia

Talere til velbesøgt procession: - Følelserne er de samme i dag som i 1849

Rigtig mange havde enten taget opstilling rundt i gaderne eller fulgte selv trop i hælene på processionen, der lørdag middag satte sit præg på Fredericia. Foto: Yilmaz Polat
Trods et omskifteligt vejr de fleste standhaftige og fulgte lørdagens traditionelle procession rundt i Fredericia ved middagstid.

Fredericia: Er man en smule overtroisk, var det næsten den mest passende symbolik ved Krigergraven under lørdagens procession. Den silende regn stoppede, og solen kiggede i stedet frem kort inde i sognepræst i Hannerup Kirke Karina Dahlmanns tale, hvor sørgemarch blev til sejrsmarch.

Især hvis man vælger at se bort fra, at paraplyerne kortvarrigt måtte findes frem igen.

Forinden var processionen indledt på Sjællandsgade, hvor den lange række af mennesker afslappet, smilende og snakkede havde taget opstilling fra Ryes Plads til Bülows Plads. To minutter før processionens begyndelse blev stemmerne dog mindre og smilende fortog sig,

- Højre om, lød det højt, inden følget vendte sig mod øst og begyndte sørgemarchen. Flere i følget med korslagte arme, mens de langsomt bevægede sig fremad akkompagneret af triste toner.

Til Karina Dahlmanns tale stødte også grev Ingolf og grevinde Sussie til den store flok af mennesker.

Sognepræsten talte om sin opvækst nær en kaserne og flyvestation i Værløse, hvor hun oplevede spænding, smerte og glæde i rekrutternes øjne. På mange måder var de samme følelser en del af tiden omkring Udfaldet fra Fredericia i 1849 - ligesom det er det gennem livet for de fleste, konstaterede hun.

- Så i dag går vi, så at sige, den sammen vandring, som mange mennesker før os har gjort, og som vi også hver især har oplevet at gå i perioder af vores liv, lød det fra den rød-hvide talerstol, hvor det også blev understreget, at vi skal være taknemmelige for de forhold, som andre før os har kæmpet for.

Annonce

Frygten, tabet, sorgen og den hjemløse kærlighed er den samme for dem, der i dag mister en soldat i krig, som den var for dem, der mistede under de slesvigske krige.

Rasmus Stoklund (S), i sin tale under processionen

Frygt, tab og sorg

Efter talen gik det i mere rask tempo - både fysisk og musikalsk - mod Landsoldatpladsen, hvor det nyvalgte folketingsmedlem fra Pjedsted Rasmus Stoklund (S) skulle på talerstolen.

Også han havde et budskab om at sætte pris på og værne om de værdier og forhold, vi har i Danmark, men som er under pres, hvis man kigger ud i verden.

- Vigtigheden af, at demokratier står sammen om at beskytte den fire verden kan ikke undervurderes. Det er i dag vores fjende fra 1849 og 1864 - Tyskland, som er med til at sikre et stabilt og demokratisk Europa, men Danmark bidrager også.

- Det danske forsvar sender hvert eneste år soldater ud i verden for at gøre den til et bedre sted og sikre vores frihed. Det kræver selvdisciplin at rejse ud i verden for at kæmpe for demokratiet, menneskeliv og Danmark. Alle danske soldater kan være stolte af deres indsats for fællesskabet og for landet, lød det fra Rasmus Stoklund, der også understregede, at det er de samme følelser, der er på spil for soldater og pårørende i dag, som det var i 1800-tallet.

- Frygten, tabet, sorgen og den hjemløse kærlighed er den samme for dem, der i dag mister en soldat i krig, som den var for dem, der mistede under de slesvigske krige.

Som traditionen byder, fortsatte processionen til Bülows Plads, hvor det hele var startet to timer tidligere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Flere års fængsel og udvisning af landet: Men hvem var egentlig gerningsmanden bag knivstikkeri i Jyllandsgade?

Annonce