Annonce
Udland

Taliban beder om taletid ved FN's Generalforsamling

Taliban overtog magten i Afghanistan ved at indtage hovedstaden, Kabul, 15. august. Foto: Hoshang Hashimi/Ritzau Scanpix

Taliban-minister har i et brev bedt om lov til at tale for verdens ledere og nomineret en ny FN-udsending.

Den islamistiske bevægelse Taliban har bedt om at få lov til at tale foran verdens ledere ved FN's Generalforsamling i New York City i denne uge.

Det fremgår af et brev, som Talibans nye udenrigsminister i Afghanistan, Amir Khan Muttaqi, har sendt til FN's generalsekretær, António Guterres.

I brevet, der blev sendt mandag, beder Muttaqi om at få lov til at tale ved generalforsamlingen, der slutter på mandag.

Annonce

Han skriver samtidig, at Taliban ønsker at nominere bevægelsens talsmand Suhail Shaheen som Afghanistans nye FN-ambassadør.

António Guterres' talsmand Farhan Haq bekræfter, at generalsekretæren har modtaget brevet.

Ghulam Isaczai, der var FN-ambassadør for Afghanistans nu tidligere regering, der i sidste måned blev væltet af Taliban, har også bedt om at tale ved forsamlingen.

FN har endnu ikke besluttet, hvem der skal repræsentere Afghanistan i verdensorganisationen. Dermed er der lagt op til et direkte opgør mellem Isaczai og Muttaqi.

Det er dog tvivlsomt, hvorvidt Talibans udenrigsminister kommer til at tale ved FN's Generalforsamling.

Det skyldes, at Amir Khan Muttaqis anmodning er blevet sendt til en særlig akkrediteringskomité, der først ventes at tage stilling til sagen på mandag, hvor FN's Generalforsamling slutter.

Taliban har, siden bevægelsen overtog magten i Afghanistan, haft et ønske om at blive internationalt anerkendt som landets reelle ledere.

Det vil blandt andet kunne åbne for mere finansiel støtte til Afghanistans hårdt ramte økonomi.

Og her vil en eventuel accept af Talibans nominerede FN-ambassadør altså være et stort skridt i den rigtige retning for Afghanistans nye herskere.

Ifølge FN's regler vil Ghulam Isaczai blive ved med at repræsentere Afghanistan ved generalforsamlingen, indtil den særlige akkrediteringskomité når frem til en afgørelse.

Isaczai skal efter planen tale på forsamlingens sidste dag, 27. september.

Det er dog uklart, om nogle lande vil gøre indsigelser mod dette efter anmodningen fra Taliban.

Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten her

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia kom hjem fra Esbjerg med mere end tre point: Nu kan det ikke gå galt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Efter Bjerregaard-sag: Forstå, hvorfor et nederlag i Fredericia vil gøre særligt ondt på Socialdemokratiet

Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia

Alarm 112

Lys i voldgraven udløste stor-alarm - dykkere gennemsøgte koldt vand men fandt kun lygte

Fredericia

Reaktioner efter meningsmåling: Træls start for vagthund, borgmester har misundelige kolleger, og K jagter tredobling

FC Fredericia

Træner Michael Hansen savnede mod og beslutsomhed: Det kom, og så tog FC Fredericia tre point med hjem fra Esbjerg

Udland

Advokat: Drabssigtet dansk statsborger samarbejder med politi

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

FC Fredericia For abonnenter

Det var solidt mere end prangende: En enkelt FC Fredericia-spiller stak dog ud

Middelfart For abonnenter

Padelcenter i Middelfart tæt på åbning: Spil på to udendørs baner til halv pris den første måned

FC Fredericia

Se videoanalyse og højdepunkter: FC Fredericia sled sig tilbage og til dramatisk sejr - sejrsmålet scoret næsten fem minutter inde i tillægstiden

Annonce