Annonce
Fredericia

Tandlæge rykker ind i sundhedshuset: Ansætter fire nye

Sundhedshuset bliver fyldt mere og mere op. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Tandlæge Tove Flensberg er flyttet til sundhedshuset, hvor der fredag er åbningsreception på en ny klinik. I forbindelse med flytningen har hun ansat fire nye medarbejdere.

Fredericia: Fredag er der åbningsreception for en ny tandlægeklinik i Fredericia Sundhedshus.

Tandlæge Tove Flensberg flyttede 1. juni fra Danmarksgade 13 til den nye adresse i Dronningensgade. Her finder man den nye klinik i Bygning C på fjerde sal, og navnet bliver "Tandlægerne i Sundhedshuset".

- Pladsen var ved at blive lidt for trang, og vi har både fået flere behandlere og patienter. Samtidig var adgangsforholdene ikke de bedste, og der var ingen elevator. Det har vi fået nu, og vi har dobbelt så meget plads som før, siger Tove Flensberg om flytningen.

Hun glæder sig også til at blive en del af et større sundhedsnetværk i sundhedshuset, hvor flere tilbud er tæt på hinanden. Den ekstra plads i klinikken har også givet mulighed for at få flere medarbejdere.

- Vi har ansat to ekstra tandlæger og to assistenter, fortæller Tove Flensberg.

Medarbejderstaben er nu oppe på ti personer, og de fire er tandlæger.

Tandlæge Tove Flensberg har åbningsreception i de nye lokaler i sundhedshuset fredag 14. juni. Privatfoto

Nyt kapitel

Tove Flensberg har været tandlæge i Fredericia siden 2001. I 2008 blev hun partner på klinikken hos tandlæge Ole Buhl Jørgensen, og i 2011 overtog hun den fuldt ud, inden Ole Buhl Jørgensen gik på pension i 2013.

Nu venter et nyt kapitel for tandlægeklinikken, hvor medarbejderne har brugt de første par uger af denne måned på at finde sig til rette i klinikken.

Receptionen foregår fredag 14. juni fra klokken 15 til 17.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen?

Læserbrev: Ingen har sagt, at skovejerne i Trelde Skov ikke har passet på deres skov og natur; skoven er endda blevet kanoniseret. Ved en fredning påhviler det Fredericia Kommune at være plejemyndighed og tilsynsførende. Det er muligt, at skovejerne efter en fredning efter det forslag, der er sendt til Fredningsnævnet, stadig har lov at færdes med en sav i dele af skoven, men dér skal de største træer være urørte, have lov at brede sig, skygge, være urørte efter fald, og på sigt vil det dominere skoven. Med det for skovbrug værste scenarie vil det tage incitamentet for at drive skoven med 100 pct. indleven og interesse. Der er ingen til at betale for den tid, man bruger på at pleje en uproduktiv skov. Danmarks Naturfredningsforening stiller heller ikke med frivillige til at passe alt det, de så gerne vil passe på. Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen? Når Fredericia Kommune ikke har råd til at skifte rørene i et springvand, var det så ikke bedre at lade skoven blive passet som hidtil. Det, kan man være lidt mere sikker på, virker. Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur!

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce