Annonce
Fredericia

Teater Malstrøm mister en kvart million kroner på Burlesque: Opfordrer til køb af medlemskab

Teater Malstrøm nåede kun at spille Burlesque - The Time Machine tre gange, inden forestillingerne blev aflyst. Det koster nu teatret en masse penge i tabte billetindtægter. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Teater Malstrøm mangler likviditet til at forberede næste forestilling, som er Dracula, der har premiere i september.
Annonce

Fredericia: Teater Malstrøm havde kun lige nået at spille tre forestillinger af "Burlesque - The Time Machine", som er et af årets største satsninger, da corona-virussen for alvor satte ind, og myndighederne beordrede lukning af skoler, arrangementer og store forsamlinger.

Det får nu økonomiske konsekvenser for det lille teater.

- Vi stod over for en publikums- og anmeldersucces med en fantastisk forestilling, som vi havde glædet os til at dele med publikum. Stemningen i salen under premieredagene fik taget til at lette, og hele holdet står nu med en hul fornemmelse, siger instruktør Michael Hansen.

Udgifterne til forestillingerne er næsten alle betalt, og da indtægterne udebliver, fordi forestillingerne måtte aflyses, står Teater Malstrøm med et stort økonomisk tab.

- Vi regner med at miste 250.000 kroner, fortæller teaterleder Martin Bach Sørensen.

Derfor håber byens nu eneste teater, at der kan findes opbakning til at fortsætte. Opfordringen lyder derfor: køb et medlemskab af teaterforeningen. Det koster 150 kroner årligt og giver gratis adgang til premierer.

Burlesque skulle have spillet frem til 25. april. Indtil videre er det kun forestillingerne i marts, der er aflyst, men Martin Bach Sørensen har svært ved at forestille sig, at Burlesque kommer op at køre igen i denne omgang. Derfor mangler teatret likviditet til at forberede næste forestilling, som er "Dracula", der har premiere i september.

Vi er glade for opbakningen og håber, folk vil sprede budskabet.

Martin Bach Sørensen, teaterleder

Annonce

Tilskud fra Fredericia Kommune

Teater Malstrøm havde et overskud på 100.000 kroner sidste år og er kommet på Fredericia Kommune budgetforlig, hvor der de kommende fire år er sat 250.000 kroner årligt af til teatret i tilskud.

- Er de penge så ikke nok?

- Det er derfor, vi ikke er gået i banken med en konkurserklæring. Det er støtte til driften af Teater Malstrøm. Det er ikke i sig selv nok, når vi går fuldstændig glip af billetsalget til en forestilling, som vi gør her. Så vi er taknemmelige for tilskuddet, forklarer Martin Bach Sørensen.

I sidste uge begyndte folk at melde sig ind i teaterforeningen. Der er allerede kommet 40 nye medlemmer. Men det er langtfra nok.

- Vi er glade for opbakningen og håber, folk vil sprede budskabet, opfordrer Martin Bach Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Partier tager penge af kassen for at få råd til store anlægsopgaver - ny skole og teaterplaner afventer

Fredericia

Partier har fremlagt nyindgået budgetforlig: Genlæs opdateringer fra pressemødet her

Annonce