x
Annonce
Vejle

Teater om fortidens værdikriger: Erhard tog kampen med DR

Erhard Jacobsen blev latterliggjort, fordi han kritiserede DR's monopol og det, han så som manipulation og "forkerte" unationale værdier. Mungo Park har et skuespil om det emne klar på scenen i Vejle Musikteater torsdag 5. marts. Foto: Ebbe Andersen

Vejle: Han havde sin store pandelok, der hele tiden skulle skubbes til side. Han kunne sige "ålrajt", så han var et yndlingsoffer for parodisterne. Erhard Jacobsen kæmpede mod vindmøller, da han tog livtag med det eneste elektroniske medie, seerne havde, nemlig Danmarks Radio og dets tv-afdeling - og dets røde lejesvende.

Mungo Park genopliver dette drama i forestillingen "Erhard mod Monopolet". Det sker i en forestilling, som når scenen i Vejle Musikteater torsdag 5. marts klokken 19.30.

Det pudsige er, at Erhard Jacobsen var borgmester i den by, hvor DR's nye betonborg blev bygget. Men det hindrede ikke en årelang strid og kamp mellem Erhard og DR's børn- og ungechef, Mogens Vemmer.

Erhard mente, der blev manipuleret og han var kritisk over for alt fra Cirkeline til Tine Bryld. Han stiftede Aktive Lyttere og Seere. Og selv om det måske lignede en ulige kamp, vandt han måske en slags sejr. DR's monopol og magt blev brudt. Nu ser vi hver vores tv-kanal, og derfor er det lige meget, om DR manipulerer nu.

Peter Langdal har instrueret, og der er fire skuespillere på scenen. Forestillingen varer to timer og 10 minutter med pause.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce