Annonce
Alarm 112

Nej til skæve firkanter og uforståelig symbolik: Vejle Brandvæsens nye logo byder på økse og ild

Sådan vil nye Vejle Brandvæsens logo tage sig ud på siden af en brandbil. Illustration: Vejle Kommune
Vejle får snart nyt brandvæsen, og brandvæsenet har fået nyt logo. Det blev afsløret tirsdag. Medarbejderne har været inddraget i arbejdet med det tegn, de fremover skal bære på tøj og i biler.

Vejle: Vejle Kommune får snart et nyt brandvæsen. Og væsenet afslørede i går det logo, virksomheden skal drives under.

For nogle år siden fik vores nuværende brandvæsen, TrekantBrand, nyt logo - det var meget moderne og ingen succes. Seks skæve firkanter skulle symbolisere de seks kommuner, der var med. Ikke noget med brandhjelme eller økser eller andet, der kunne afsløre, hvad det hele gik ud på. Efter et par år kom et andet - og mindre forhadt - logo.

Den fejl har man ikke gentaget i Vejles kommende brandvæsen. Her har medarbejderne været inddraget undervejs, oplyser kommunens tekniske forvaltning. Hvordan det ser ud, blev afsløret tirsdag.

Annonce

Fem flammer - fem stationer

Stregerne til logoet er slået af Mette Stormes fra Stormes Grafisk.

Ideen er, at de fem flammer  sammen med brandøksen danner et V for Vejle. At der er fem flammer, er en henvisning til stationerne i Vejle, Børkop, Bredsten, Egtved og Give. Som den eneste centerby har Jelling ikke denne funktion og har aldrig haft det.

Det at være brandmand er jo en væsentlig del af vores DNA, og vi er det med liv og sjæl. Derfor betyder et logo også rigtigt meget.

Bjarne Grønnebæk, medarbejderrepræsentant

- Byrådet traf jo en beslutning for et år siden om at trække Vejle Kommune ud af TrekantBrand-samarbejdet, og lige siden er der arbejdet målrettet med at få ansat personale, investeret i nyt materiel og skabt en ny identitet, som medarbejderne kan være stolte af, siger Thomas Dietz, beredskabschef i det nye Vejle Brandvæsen.

Vejle Brandvæsen fra nytår

  • Vejle Kommune træder ud af TrekantBrand samarbejdet pr. 31. december 2021 og overgår fra nytår til Vejle Brandvæsen.
  • Tidligere på året godkendte byrådet en bevilling på 29,1 mio. kr. til indkøb af nyt materiel.
  • Lige inden sommerferien faldt fordelingen af medarbejderne mellem TrekantBrand og Vejle Brandvæsen på plads.

At den nye visuelle identitet for Vejle Brandvæsen skal være noget, som brandmændene kan tage til sig, afspejler sig i arbejdet med at skabe det nye logo.

Vejle Brandvæsen træder i funktion 1. januar under dette logo. Illustration: Vejle Kommune

Derfor har det midlertidige MED-udvalg været inddraget i processen med at vælge det nye logo ud fra de input, som en lang række medarbejdere i det kommende Vejle Brandvæsen er kommet med.

Annonce

Brandmand med liv og sjæl

- Det at være brandmand er jo en væsentlig del af vores DNA, og vi er det med liv og sjæl. Derfor betyder et logo også rigtigt meget. Ikke kun, at man rent visuelt kan aflæse, at vi taler om brand og redning, men at det også taler til den enkelte brandmands oplevelse af jobbet. Netop derfor har det været vigtigt, at logoet balancerer mellem det nye og det traditionelle, siger Bjarne Grønnebæk, der er medarbejderrepræsentant i det midlertidige MED-udvalg.

Annonce
Navne For abonnenter

Kim var lykkelig til sit sidste hjerteslag: Et farvel til den stærke tillidsmand med de mange facetter

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Søren og Mette har corona: Smitten stiger desværre i de yngste klasser i Fredericia lige nu

Navne For abonnenter

60-års fødselar nyder sine møbelklassikere: Den spanske stol er hans yndling

Fredericia

Glade smil: Klinik i Fredericia kåret som allerbedst til at have elever

Fredericia HK

Se den kommende træner i modgang: Derfor SKAL du som FHK-fan se Danmark spille i aften

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Alarm 112 For abonnenter

Brrrrr på stort hotel i Snoghøj: En morgen med kolde bade og ingen varme

Alarm 112

Førstesal stod i flammer: - Hele huset er røg- og vandskadet

Fredericia

Henrik har lavet en elpris-udsigt: - Den er lige så sikker som vejrudsigten, og fredag ser dyr ud

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

Fredericia

Cykel Kai bliver opkøbt af ny cykelbutik, hvor han bliver ansat: - Nu har jeg arbejdet 80 timer om ugen i 41 år, så det er vist på tide, at jeg trapper lidt ned

Fredericia For abonnenter

Milliongodtgørelse eller ej: Sag om bortvisning af kommunaldirektør afgøres først efter sommerferien

Fredericia HK

FHK forstærker sig på vital post: Henter Champions League-målmand hos de norske mestre

Annonce