Annonce
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

Foto: Thomas White, Ritzau Scanpix


INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne.

Problemet er nu løst.

Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Man snakker og skriver om det - nu skal der handling til

Læserbrev: Efter sigende holder negativ social arv og negativ social kontrol indvandrerkvinder ude af job. Hvor er jeg dog træt af at høre om det! Man snakker og skriver om det - nu skal der handling til. Det at italesætte et problem betyder ikke, at man samtidig løser det. Der skal mere til. Et gram handling vejer mere end 10 tons snak. Nu kører man på femte dag den samme "nyhedshistorie" om, at der er mange indvandrerkvinder, som bliver spærret inde af deres forældre eller ægtefælle, som bliver nægtet at finde et job, som er voldsramte, mishandlede, pressede og stressede på mange forskellige måder. Er der noget nyt i det? Absolut nej. Vi har i årevis snakket om, at der findes kvinder i etniske miljøer, som holdes udenfor, sidder derhjemme og passer deres børn. I årevis har man snakket, men ikke handlet nok. Skulle man vente på Sara Omars bog "Dødevaskeren" for at gribe muligheden og skride til handling? Lad os nu bruge billedsproget for at belyse problemet. Har Sara Omar identificeret en gruppe kvinder som værende "samfundsmæssige patienter" og beskriver deres symptomer, så er det næste, der skal gøres "at udrede dem, at stille en diagnose og behandle dem". Hvilken behandlingsform, man skal finde frem til, må være den allervigtigste opgave. Men inden man begynder at tænke indsatser og særligt tilrettelagte projekter for disse kvinder, er det vigtigt at se problemet ud fra forskellige vinkler. For indvandrerfamilier er lige så forskellige som etnisk danske familier. Derfor skal man aldrig stigmatisere alle, før man har udredt den enkelte. For bare at nævne et enkelt eksempel kender jeg en del indvandrerkvinder, som gerne vil i job, men ikke kan få det - ikke på grund af deres mænd, men på grund af en negativ samfundsmæssig forventning til dem. De knokler for at få et job, men uden held. De går ledige uden deres egen vilje. Vi hører bare sjældent om dem. Skal man ikke gøre noget ved det? Hvorfor ikke indgå partnerskaber med de lokale virksomheder? Når man først har åbnet døren på klem for en, bliver det nemmere at komme ind i et fælleskab. Bliver vi ved med kun at problematisere, fasholder vi de "samfundsmæssige patienter" i den uhelbredelige sygdom og gør dem endnu mere syge og uduelige. Og det er ikke meningen, vel? Lad os derfor handle frem for at snakke.

Fredericia

Debatmøde: Vi er nødt til at tale om frie lokale medier hvis de også skal være her i morgen

Erhverv

USO åbner pop-up outlet i Vendersgade: Vi har fået gode tilbud fra leverandører

Fredericia

Frisør håber på biler i Vendersgade: Kunder parkerer for langt væk i dag

Annonce