Annonce
Digitalt

Test: Doro 8080 er med tryghedsknap den oplagte smartphone til utrygge seniorer

Bag på Doro 8080 er den såkaldte tryghedsknap placeret lige under kameraet. Når den trykkes ind kan mobilen alarmere familie, venner eller alarmcentralen. Foto: Silas Bang
Med en speciel alarmknap, store ikoner, høj lyd og stærk vibration er Doro 8080 et godt bud på en mobil til mange - men ikke alle - seniorer.
Annonce

Det er som virksomhed essentielt at have helt styr på sin målgruppe. Det har smartphone-producenten Doro med hovedsæde i Malmø i Sverige.

Seniorer med knaldhvidt eller gråt hår pryder deres annoncer og hjemmeside, for det er til den ældre målgruppe, at Doro laver smartphones som vores testeksemplar med tilnavnet 8080.

Det er flagskibsmodellen fra Doro til en pris på lige over 2500 kroner.

Annonce

Stor skærm og brede kanter

Doro blev først kendt for smartphones med store knapper på fronten. Dem er der ingen af på Doro 8080, der ud af pakken ligner en lidt ældre Samsung-smartphone med bredere kanter end nutidens topmodeller.

Skærmen er stadig stor på 5,7 tommer i en udmærket men ikke imponerende opløsning, der dog har en fin kontrast samt mulighed for ekstra store ikoner, så svage øjne også kan ramme rigtigt.

Og det er netop ved justeringerne i styresystemet Android 9, at Doro rammer sin målgruppe.

My Doro-app'en kan lave ændringer på mobilen fra en pc, så pårørerende kan hjælpe med at lave ændringer eller tilføje kontakter på mobilen. Foto: Silas Bang

Brugerfladen er lavet meget intuitiv. Hvis man for eksempel vælger ikonet "vis", føres man hen til sine beskeder, e-mails, kalender osv.. Alt samlet ét sted.

Eller ved at vælge "send" bliver man spurgt, om det er en besked, en e-mail eller ens placering, man ønsker at sende. Det gør brugerfladen langt mere forståelig, frem for at man skal skifte mellem en masse apps.

Indimellem ryger man desværre over i Android 9-brugerfladen, hvilket kan forvirre.

Annonce

Pårørende kan styre

Derudover er der My Doro-appen, hvor jeg desværre var nødt til at oprette en konto med navn og adresse, før jeg faktisk kunne få at vide, hvad den skal bruges til.

Det smarte ved app'en er, at pårørende fra deres egen pc eller mobil kan justere Doro 8080s udseende, tilføje kontakter og bestemme, hvem der skal alarmeres, hvis den såkaldte trygheds-knap trykkes ind.

Om testen og prislinks

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Artiklen indeholder affiliate links til Jysk Fynske Mediers samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på de links, modtager vi en mindre betaling, men de har ingen betydning for, hvilke tests vi bringer eller vores bedømmelse af produkterne.

Doro 8080 er nemlig ikke kun ældrevenlig i softwaren. Bag på mobilen er tryghedsknappen placeret ved siden af kameraet, så brugeren meget let kan få hjælp fra familie, venner eller evt. alarmcentralen. Det er smart tænkt.

Derudover er knapperne på siden store, vibrationen i mobilen ekstra kraftig, og så er højtaleren udviklet specielt til ældre ører med en forstærkning af de høje frekvenser. Det hjælper ved samtaler, men går dog lidt ud over lyden ved afspilning af musik.

Annonce

Svag processor og kamera

Batteriet er også udmærket med 3.200 mAh til en god dags brug, men glem alt om trådløs opladning, og der er heller ikke en hurtig-oplader i kassen.

Processoren, Snapdragon 439 med 3 gb ram er også grænsende til langsom, og der er kun 32 gigabyte plads, men til mange i målgruppen er det formentlig rigeligt.

Designet på Doro 8080 falder fint i denne anmelders smag med den hvide bagside og den kobberfarvede kant. Smartphonen kan også købes i sort. Foto: Silas Bang

Forhåbentlig går målgruppen heller ikke meget op i kvaliteten af deres billeder og video. Bagkameraet på 16 megapixel er ikke dårligt, men bestemt heller ikke imponerende - ikke mindst i svag belysning. Og selvom softwaren skal være simpel, er det ærgerligt, at man ikke kan justere eksponering, men kun flytte fokus.

Til gengæld er det godt, at Doro 8080 lades med usb-c og har et minijack-stik til de medfølgende høretelefoner. Og i kassen er der ikke bare en oplader, men også en opladningsholder til mobilen, som rammer målgruppen godt.

Annonce

Oplagt til målgruppen

Og det er hele essensen af Doro. Hvis du ikke er i målgruppen på plus 70, eller hvis du er teknisk stærk, så ville jeg vælge en anden Android eller iPhone, hvor du til prisen kan få stærkere hardware og et bedre kamera.

Men hvis du er i målgruppen eller skal købe til en ældre pårørende, er Doro 8080 med sin letforståelige brugerflade og den smarte alarmknap et helt oplagt valg.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

For langt til Kolding: DF vil have testcenter til Fredericia

Fredericia

Efter badeulykke på Østerstrand: Badegæster siger ja tak til mere skiltning

Alarm 112 For abonnenter

Beboer i chok efter natligt knivoverfald på Devantiersvej: Falske betjente stak kvinde

Annonce