Annonce
Fredericia

Test og bordbestilling giver bøvl for bodegaen: - Jeg forstår det simpelthen ikke

Ellen Blicher nyder at der igen må komme gæster på bodegaen. I fire måneder har hun ventet på genåbningen. De første dage var der fint besøg, men siden har der været tyndt besat. I gårdhaven var kun en enkelt bord besat ved middagstid, og det er lidt i forhold til normalt. Foto: Søren Gylling
Ellen Blicher havde fire gode dage, efter hun slog dørene op for Erritsø Bodega - Hos Ellen - for en uge siden. Men i denne uge har der været langt mellem kunderne, og hun vurderer, at det ikke mindst er krav om tidsbestilling, der spiller ind.

Erritsø: En enkelt kunde har kastet sig over spillemaskinen ved baren i Erritsø Bodega - Hos Ellen. Et par af stamkunderne har valgt at sætte sig i solen ved bordet i den lille gårdhave. Ellen Blicher tørrer bardisken over en ekstra gang og kigger langt efter sine gæster.

- Jeg åbnede den onsdag, hvor det var muligt. Jeg har næsten ikke kunnet vente på at få lov, så det var fantastisk. De første fire dage var der også rigtig mange gæster, men i denne uge har det været meget sløjt, fortæller hun.

Og årsagen er hun ikke i tvivl om. Krav om test og bordbestilling er de store benspændere.

Annonce

- Jeg kan ikke forstå kravet om bordbestilling. Det er skørt, når man ser rundt i mit lokale. Der er masser af plads. Hvorfor skal det være et krav, når man samtidigt kræver, at alle er testet negativt? Det forstår jeg simpelthen ikke, siger Ellen Blicher.


Hvorfor skal det være et krav med bordbestilling, når man samtidigt kræver, at alle er testet negativt. Det forstår jeg simpelthen ikke

Ellen Blicher, ejer af Erritsø Bodega


Det får hun medhold i fra formiddagens gæster, som har valgt at sidde i solen udenfor, hvor der heller ikke er krav om mundbind.

Corona-pas konstant

At der er krav om test, kan Ellen Blicher leve med, og hun sørger selv for hele tiden at have sit corona-pas opdateret.

- Jeg får test mandag og fredag, så jeg er dækket ind. Det er ikke et krav, at jeg eller mit personale er testet, men det forlanger jeg. Det er endnu en mystisk ting, at det ikke er et krav, siger hun.

Ellen Blicher håber, at folk vil gøre sig den ulejlighed at blive testet.

- Her i Erritsø går det nemt, for man kan få test på IBC flere gange om ugen. Der er sjældent kø, så det går stærkt, anbefaler hun.

Ellen Blicher kunne næsten ikke vente med at slå dørene op til Erritsø Bodega i sidste uge. Det gik fint, men efter en god åbning, så har det været småt med gæster. Hun oplever som andre, at gæsterne ikke gider bøvle med test eller bordbestilling. Foto: Søren Gylling

Testkapaciteten skal være stor, så længe kravet om test gælder. Derfor er hun også enig med den kritik, hendes kollega i centrum Michael Christensen rejste forleden af testkapaciteten.

Den kritik er der lyttet til. Fra 10. maj flytter det mest besøgte teststed i midtbyen i Den Grønne Rum gaden til ejendommen, som tidligere husede tøjbutikken Marcus.

Testtid i Erritsø

I Erritsø kan der snuppes en kviktest tre gange om ugen.

Det kan man i uddannelsescentret Mosegårdsvej 2A.

Mandag kl. 08:00 - 16:00

Onsdag kl. 08:00 - 16:00

Fredag kl. 08:00 - 16:00

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Intern afdækning afslører nyt rod: Kommunen skal betale 100.000 kroner tilbage

Annonce